Seniorerne fik vind i håret

Seniorerne fik vind i håret

”Cykling uden alder” fejrede 6 års fødselsdag i søndags med en tur for seniorerne på rickshawcykler.

Cykelpiloter og passagerer ankom i lind strøm til Plejecentret Dybenskærhave, hvor der blev budt på lidt morgenbrød og kaffe og der blev rigtigt hyggesnakket, inden formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Maria Durhuus holdt en fin tale og sendte kortegen på 10-11 richshaws ud på turen, flankeret af en hel del cykelpiloter og andre interesserede på egne cykler.

- Vi havde vi en rigtig hyggelig tur rundt i Hvidovre, med stop foran Hvidovre Rådhus, pitstop i Hvidovre havn, gennem Mågeparken og til Brøndby, lyder det fra cykelpiloterne.

Turen sluttede med medbragte madpakker på Ældrecentret Æblehaven i Brøndby, hvorefter alle cyklede ’hjem’ med beboerne til de deltagende plejecentre.

menu
menu