Seriefodbolden skydes i gang i weekenden

Seriefodbolden skydes i gang i weekenden

Klar til endnu flere lokale klubopgør i Hvidovre

FODBOLD: De lokale serieklubber er klar til sæsonåbning i denne weekend, hvor flere klubber går en spændende tid i møde, med endnu flere lokalopgør.

Serie 3 kommer til at byde på masser af lokalopgør Rosenhøj, BK Friheden og Lejerbo BK tørner sammen.

Rosenhøj BK, der spiller den første kamp hjemme mod Barberen IF på lørdag kl. 14.30 på Avedøre Stadion, skal forsøge at vende tilbage til serie 2, efter sidste sæsons nedrykning, selv om holdet havde et rimeligt efterår. I kampen om oprykningen kommer de til at kæmpe med BK Friheden, som kun var et mål fra at rykke op i sidste runde, og nu skal forsøge at holde samme stabile niveau. De to lokale hold mødes allerede 24. august, men inden da spiller Friheden på lørdag ude mod B. 77 Rødovre. Allerede den 31. august spiller Rosenhøj igen lokalopgør, dennegang mod puljens tredje Hvidovre-klub, Lejerbo BK, der til den kommende sæson har hentet klubmanden Søren Krogholt ind på cheftrænerposten. Krogholt skal forsøge at undgå nedrykning og bygge en fornuftig serie 3 trup op. Lejerbo åbner sæsonen lørdag ude mod BK Vest Rødovre kl. 11.45.

Avedøre IF’s 2. hold rykkede sidste sæson op i serie 2, og de unge DS-reserver skal - under træner Morten Schønneman - forsøge at sikre overlevelse. De starter sæsonen på lørdag kl. 13.00 ude mod BK Vest Rødovre.

Kamp på fredag

HIF’s Københavnerseriehold har sagt farvel til klubmændene Christian Lundby og Søren Hagen på trænerposten, og ind er kommet to andre klubmænd Thomas Brundby og Thomas Lauenborg, der tilsyneladende har formået at holde fast på flere af U19-talenterne som base for holdet. De skal, sammen med reserverne fra NordicBet Ligaholdet, forsøge at kravle op i midten af tabellen.

Holdet tager hul på sæsonen allerede på fredag kl. 19.00 i Valby Idrætspark, hvor man møder oprykkeren klubben FC Udfordringen.ka-ma

menu
menu