SGH:

SGH:

Arbejdet med byplaner skal speedes op

Der skal planlægning, åbenhed og en massiv indsats til for at genetablere tilliden til de politiske beslutninger, der træffes om fremtidens boligområder i Hvidovre Kommune.

Sammenslutningen af grundejerforeninger i Hvidovre kommer med en præcis løsning for den problemstilling, som har kastet Hvidovre Kommunes byggesagsbehandling og derfor også borgere, der ønsker at bygge nyt i Hvidovre, ud i frit fald.

Hvad mener man i grundejerforeningerne er den bedste løsning på den problemstilling, der er opstået?

- I Sammenslutningen af grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH, mener vi helt grundlæggende, at forvaltningen i den nuværende situation skal speede arbejdet op med at modernisere og opdatere lokalplaner/byplansvedtægter for parcelhusområderne, siger Flemming Juul Mikkelsen, der er formand for SGH.

Han har tidligere i Hvidovre Avis understreget, at der for politikerne ingen vej er uden om at fokusere på at skabe de overordnede rammer for, hvordan der skabes udvikling i parcelhusområderne i de kommende årtier.

- Der skal afsættes ressourcer til fornyet satsning på at opdatere byplansvedtægterne til nye lokalplaner. Politikerne bør enes om en tidslinje og en deadline for, hvornår alle områder i kommunen skal have moderne lokalplaner. Følg planen slavisk, og meld den offentligt ud, så grundejere og potentielle købere med byggeønsker præcis ved, hvordan de er stillet. Det skaber troværdighed, åbenhed og tillid, og afliver enhver myte om, at der forskelsbehandles i byggesager, siger han.

Dynamisk proces

Flemming Juul Mikkelsen mener ikke, at det er en uoverkommelig opgave, idet det for nylig kom frem her i Hvidovre Avis, at der er 20 byplansvedtægter omfattende 51 grundejerforeninger, som skal moderniseres eller opdateres for at kunne leve op til nutidens krav.

- Hvidovre Kommunes tekniske direktør, Gert Nelth, nævnte dog ved samme lejlighed, at der siden 2012 er vedtaget tre lokalplaner til afløsning for byplansvedtægter. Det er heller ikke mere end et par år siden, at borgmester Helle Adelborg på et på et vælgermøde fremhævede, at nye lokalplaner ikke havde nogen prioritet, siger SGH’s formand og fortsætter:

- Den noget fodslæbende holdning, som denne historik er udtryk for, kunne man jo lade afløse af en mere dynamisk proces, hvor man anlagde nogle pragmatiske betragtninger, og fik sat gang i udviklingen i de kommende år. Det er der brug for, tilføjer han.

Handler om udvikling

For SGH handler det overordnet om, at der skal skaffes plads til, at Hvidovre kan udvikle sig som en del af den metropol Hvidovre geografisk er en del af. Og for SGH handler det om at der gives muligheder for andre boformer, udformning af byggeri og husstørrelser end der tidligere er set i byen.

- Det betyder udvikling med en sikker linje tilbage til kommunens værdier, kultur og historie. Uden at vi dermed formaster os til at skabe et moderne frilandsmuseum, hvor alle er bundet på hænder og fødder, og hvor udviklingen tegnes af enkelte bygherrers dispensationsansøgninger, siger han.

BR18 er usikkert grundlag

Som det fremgår af artiklen på side 7 foreslog flere medlemmer af kommunalbestyrelsen på deres seneste møde, at der i en overgangsperiode gives dispensationer efter Bygningsreglementet BR18. Det betyder, at der så kan bygges med en bebyggelsesprocent på 30%, hvilket vil overskride bestemmelserne i flere byplanvedtægter.

- I SGH har vi ikke den fornødne juridiske ekspertise til at afgøre, hvorvidt man i byggesager blot kan lade Bygningsreglementet BR18 gælde for byggesager indtil byplansvedtægterne er opdateret. Men vi kan frygte, at hvis man vælger en sådan overgangs-model, risikerer der i kølvandet opstår tvivlsspørgsmål, uenighed om fortolkninger, uenighed om gældende regler osv., som man så efterfølgende skal bruge ressourcer på at afklare, siger Flemming Juul Mikkelsen.

Ikke akut situation

Han påpeger også, at et forslag om at lade BR 18 gælde, indikerer en akut situation, hvor en aktuel situation i kommunens byggeteam bliver afgørende for, hvordan man handler fremover.

- Men vi befinder os ikke i en akut situation. Situationen er ikke ændret meget i forhold til de senere år. De fleste har vel været klar over, at jo længere tid, der gik, desto stærkere ville kravet om klare regler blive. I lang tid har byplansvedtægterne kaldt på et besøg af nogle fremsynede embedsfolk og politikere, der kunne skabe nogle gode fremtidige rammer for udviklingen i parcelhusområderne. Det er desværre ikke sket, siger Flemming Juul Mikkelsen.

For SGH mangler de overordnede rammer for den fremtidige udvikling i den grad.

- I stedet er stadig flere dispensationer med hensyn til overskridelse af bebyggelsesprocenter blevet den hverdag, som embedsmænd og politikerne har tyet til. Det er uhensigtsmæssigt, fordi det skaber et mudret billede i parcelhuskvartererne, fordi der mangler nogle overordnede rammer for, hvor man gerne vil hen, siger han.

Han uddyber det med, at rammerne skal skabe tryghed for både grundejere og bygherrer.

- Nogle rammer, som både grundejere og bygherrer kan regne med og stole på, og som ikke kontinuerligt udsættes for bagholdsangreb af dispensationsansøgninger, som embedsmænd og politikere skal tage stilling til, og hvor udfaldet ofte bliver i forhold til, hvad der er søgt dispensation om. Ikke hvad der tilgodeser den enkelte parcelhusområders særlige historie, kultur, værdier, profil og karakteristika. Og det er lige præcis det, der er behov for at skabe sikre rammer om. Ikke kortsigtede lappeløsninger, slutter han.

key

menu
menu