Sidste-minuts-straffespark koster måske oprykningen

Sidste-minuts-straffespark
koster måske oprykningen

2-2 mod det andet tophold, var næppe nok

FODBOLD: BK Friheden kunne med en sejr i topopgøret mod Herstedøster fredag aften sikre en oprykning til serie 2.

Holdet fik også en drømmestart efter en halv times spil, da Tobias Sørensen på oplæg fra Kristian Sørensen, bragte Friheden foran 1-0. Den stilling holdt også til pausen, men her kom hjemmeholdet, der også spillede for en oprykning, bedst ud og fik udlignet til 1-1.

Det blev også status gennem store dele af anden halvleg, men med under ti minutter igen, lykkedes det Marcus Pedersen at finde Adam Omar med en flot pasning, og Omar bragte Friheden foran 2-1.

Det var som bekendt nok til en oprykning, men bare et minut før den ordinære tid udløb ud fik Herstedøster tilkendt et straffespark, der blev omsat til mål, og Friheden måtte derfor nøjes med uafgjort 2-2.

Selvom Friheden ikke har flere kampe tilbage på programmet, er der dog stadig mulighed for at få den andenplads der betyder oprykning. Det kræver dog hjælp fra BK Internazionale, der skal tage point fra netop Herstedøster.

menu
menu