Sidste svenske importspiller

Sidste svenske importspiller

Backen David Sätmark lukker truppen til Hvidovre Fighters, der nu har god tid til at arbejde videre

ISHOCKEY: Truppen er lukket hos Hvidovre Fighters. Tilførslen af den sidste, svenske importspiller betyder god tid til arbejdet med den kommende sæsons ligamandskab, før første puck smides. Fighters har skrevet kontrakt med svenske David Sätmark, der sidste sæson tørnede ud for Herlev Eagles, og har en fortid under Peter Enehag i Malmø Redhawks’ organisation.

Med præsentationen af den svenske back kan Fighters nu fokusere arbejdet på relationerne spillerne i mellem. Der føjes ikke yderligere folk til mandskabet, som til september skyder sæsonen i gang.

- David Sätmark får masser af ansvar i defensiven, fortæller Jesper Kristoffersen fra Hvidovre Fighters. - Vi mener, han passer godt ind i vores koncept som helhed og måden, vi gerne vil spille på. Han er dygtigt skolet i Malmø, hvorfra han også kender Peter Enehag, hvilket styrker os yderligere i troen på et godt match.

Den svenske back er 20 år, og dermed endnu et ungt tilskud til en trup af yderst talentfulde spillere med fremtiden foran sig. David Sätmark har en enkelt gang i karrieren optrådt for Malmö Redhawks bedste mandskab og leverede i sidste sæson 10 point i 45 kampe for Herlev Eagles i Metal Ligaen. Hos Hvidovre Fighters, håber og tror man på, at truppen vil vokse sig stærkere i løbet af sæsonen, så en slutspilsplads kan realiseres.

- Vi har den røde tråd i vores trup, som er vigtig for os. Vi skal være et hold, der er svært og irriterende at møde og i særdeleshed udfordre modstanderne på vilje, aggressivitet og fart. Men allervigtigst; sammenhold. Det er klubber med langt større budgetter end vores, vi skal kæmpe med, og blandt mange er vi spået en placering som agterlanterne. En spådom, der er motivation i sig selv, afslutter Jesper Kristoffersen.

Hvidovre Fighters, håber og tror man på, at truppen vil vokse sig stærkere i løbet af sæsonen, så en slutspilsplads kan realiseres.

Hvidovre Fighters, håber og tror man på, at truppen vil vokse sig stærkere i løbet af sæsonen, så en slutspilsplads kan realiseres.

menu
menu