Skal du konfirmeres næste år?

Skal du konfirmeres næste år?

Tilmelding af unge på 8. klassetrin til konfirmandundervisning i efteråret 2020 og foråret 2021 og konfirmationer 10., 17. og 24 april.

På grund af coronasituationen vil der her i første halvår af 2020 ikke blive afholdt et (fysisk) orienterings- og indskrivningsmøde til konfirmandundervisningen i efteråret 2020 og foråret 2021, hvor konfirmationerne finder sted. Indskrivningen vil derfor foregå ved, at I kan vælge mellem følgende to måder:

Til den første og gennemprøvede måde skal I på strandmarkskirken.dk klikke på ”konfirmander” i menuen. I afsnittet ”Indskrivning til konfirmation i 2021”, finder I beskrevet, hvordan I udfylder Konfirmandindex 2021. Ved brug af denne måde, skal I printe og aflevere Konfirmandindexet personligt i kirken eller i postkassen ved kirkekontoret. Hvis I ikke har mulighed for at printe, kan I hente et i kirkens åbningstid. Bemærk, at begge forældre skal skrive under, hvis der er fælles forældremyndighed.

Til den anden og nye måde, som vi prøver for første gang, skal I gå til følgende hjemmeside: https://personregistrering.cpr.dk/personregistrering/konfirmation

Her skal den ene forælder søge og den anden forælder godkende. Bemærk at PC’en skal genstartes, før den anden forælder kan logge på.

Jeres unge bliver undervist og konfirmeret efter konfirmationsdato, dog under hensyntagen til de klasser, de går i.

Det er vigtigt for planlægningen, at I tilmelder så hurtigt som muligt og inden sommerferien, så vi kan få konfirmanderne fordelt på undervisningsdatoer og tider samt sende info om opstart. Undervisningen begynder i slutningen af august eller begyndelsen af september.

- Vi håber, at coronasituationen er så gunstig i august, som myndighederne – og vi med dem – planlægger efter, at vi må samles mere end 50 personer. Vi vil derfor indbyde jer til et orienteringsmøde tirsdag den 18. august kl. 19.00 i kirken, siger præsterne Niels Christian Poulsen, Morten Nyboe Jakobsen og Marianne Mulnæs.

menu
menu