Snart afsiges dom i Britta Nielsen-sagen

Snart afsiges dom i Britta Nielsen-sagen

Britta Nielsens børn er nu tiltalt for groft hæleri

Den 18. februar falder der, efter planen, dom i sagen om den bedrageritiltalte Britta Nielsen fra Hvidovre.

Britta Nielsen, der levede et relativt anonymt liv i en villa på Hvidovrevej, har i følge tiltalen, snydt og bedraget Socialstyrelsen igennem ca. 25 år for et beløb på ikke mindre end 117 mio. kr. Står det til anklagemyndigheden, skal Britta Nielsen straffes med mindst otte års fængsel. Britta Nielsens forsvarer mener derimod, at der på nogle punkter kan være tale om forældelse, hvorfor straffen skal være kortere.

Børn tiltalt

Under mandagens retsmøde kom det endvidere frem, at Britta Nielsens tre børn, hvoraf i hvert fald de to døtre har boet i Hvidovre, er tiltalt for groft hæleri for i alt 51 millioner kroner. Den 32-årige datter er tiltalt for groft hæleri for 37 mio. kr., den 35-årige datter for 3,5 mio. kr. og den 39-årige søn er tiltalt for groft hæleri for 10,6 mio. kr.

Retssagen mod Britta Nielsens børn starter den 4. marts i Københavns Byret.

red

menu
menu