SPAR IKKE PÅ SPECIALOMRÅDET

SPAR IKKE PÅ SPECIALOMRÅDET

Hvidovre Kommune skal spare 12 mio. kr. på specialområdet. Her er tale om nogle af vores allermest sårbare børn, der har brug for en ordentlig indsats. Samtidigt vil man også sparre på inklusionen i folkeskolen, der jo netop skal sikre, at flere børn kan blive en del af fællesskabet.

Vi oplever i disse år, at flere og flere børn og unge plages af angst, depression og anden mental mistrivsel. Den inklusionsopgave, som vores skoler er blevet pålagt at løfte, er der alt for få ressourcer til og i længden vil vores børn blive stillet endnu svagere.

Vi må håbe, at vi med det kommende folketingsvalg får en ny regering, der reelt vil sætte det lange lys på og understøtte kommunernes indsats både med inklusionen og på specialområdet. Indtil da håber jeg, at kommunalbestyrelsen i Hvidovre vil gøre alle vores børn til første prioritet.

Af Niels Christian Barkholt,

folketingskandidat for SF i Københavns Omegn

menu
menu