Spillerne lærer at trække vejret rigtigt

Spillerne lærer at trække vejret rigtigt

HIF fodbold går i tæt samarbejde med Innercise

HIF fodbold har fornyligt valgt at satse på at skærpe den mentale del i truppen. Det sker via et tæt samarbejde med Innercise, som bruger en helt særlig åndedræt, koldtvands terapi og mental træning. Teknikken er bygget på Wim Hof metoden, som er kendt rundt om i verden som særdeles effektiv til optimal performance, samt til stress og angst forebyggelse. The Iceman som hollænderen Wim Hof kaldes, er kendt for sine mange rekorder udført under ekstreme forhold i kulde og varme.

Den danske repræsentant for Wim Hof Metoden hedder Birger Hanzen, og han er personen der laver et specieldesignet program til HIF.

– Vi laver et program som spillerne skal følge intenst i fire uger, som vil forøge performance, koncentration, restituering samt hæve den mentale styrke hos den enkelte spiller. Innercise teknikken og programmet er relativt simpelt, baseret på en speciel vejrtræknings teknik som aktiverer ens nervesystem og producerer ekstra meget adrenalin i kroppen, hvor man lærer at slippe kontrollen, ved at tage kontrollen i et beskyttet sammensat program. Efter vejrtrækning og mental øvelserne som tager 20-30 min. arbejder vi videre med vejrtrækningen i isbade, hvor man udsætter kroppen for maximal stress, som man lærer at holde af. Vi kommer ligeledes til at lave nogle programmer til HIF, som man kan tage med sig ud til opladning før en kamp, samt nedvarmning efter kamp, siger Birger Hanzen.

Innercise som er opbygget via Wim Hof metoden, er kendt og benyttet af mange sportsgrene rundt om i verden. Red Bull har opbygget sin helt egen træningscamp, Burnley football Club har haft stor succes med det siden 2017, samt mange kampsports udøvere og cykelhold benytter sig af det.

– Det er kroppens egen naturlige EPO vi producerer siger Birger Hanzen, som gør vi både kan levere mere, og vi kan regenerere hurtigere, og vi opbygger et stærkere immun forsvar. Kroppen er designet til at hele sig selv, men det tillader vi ikke rigtig i dag i det moderne samfund, hvor performance, stress og angst er blevet hverdagskost. Ved denne teknik 30 min om dagen kan alle blive i stand til selv at håndtere enhver inflammatorisk tilstand i sin krop, samt få en ro og velvære i kroppen som giver overskud og en bedre nattesøvn.

En god start

– Vi forventer at HIF fodbold i løbet af kort tid vil kunne mærke effekten, og det vil kunne ses på resultaterne. Vores start kunne ikke blive bedre med en sejr i Skive samt pokalsejr over FCN. Vi har valgt at satse eksklusivt på HIF, fordi en af partnerne i Innercise, Hvidovreborgeren Henrik Reenmers har et tæt kendskab og forhold til Hvidovre Fodbold, siger Birger Hanzen.

Henrik Reenmers har selv lært metoden at kende, som hjalp ham igennem en meget vanskelig fase i sit liv.

– Da jeg oplevede hvilken effekt det havde på min krop og mit hoved, tænkte jeg at det burde alle opleve. En daglig kropspleje og velvære, som er let at udføre hver morgen eller aften. Det giver en fantastisk balance i kroppen samt et naturligt boost der kan mærkes hele dagen. At jeg har fået mulighed for gøre det til en levevej, er en drøm jeg er så taknemmelig og ydmyg overfor, siger Henrik Reenmers.

– Lad os se hvad HIF spillerne siger til det, og lad os måle på effekten, så kan det være vi kan være med til at skubbe HIF imod toppen igen. Vi kommer senere til at tilbyde Innercise workshops for HIF medlemmer og borgere i Hvidovre kommune. Alle skal have mulighed for at opleve det. Ægte styrke bygges indefra.

Per Frandsen & Peter Lassen sammen med Birger Hanzen & Henrik Reenmers.

Per Frandsen & Peter Lassen sammen med Birger Hanzen & Henrik Reenmers.

menu
menu