STEM IMOD ULIGHEDEN

STEM IMOD ULIGHEDEN

Folketingsvalget 5. juni er vigtigt, men egentlig også ret enkelt: Vil vi stoppe den stigende ulighed eller ej? Som spidskandidater for SF lover vi, at en stemme på os, er en stemme for at fjerne kontanthjælpsloftet og investere i velfærd. Det skal være slut med at 64.500 børn lever i fattigdom i Danmark. Alene her i Hvidovre er hele 490 børn fattige ifølge AE-rådet. Fattigdom sætter børn uden for fællesskabet og sætter dybe spor langt ind i voksenlivet.

Alle børn skal godt fra start, synes vi i SF. Derfor er det heller ikke okay, når forældre, pædagoger og medhjælpere kan berette om alt for mange gange, hvor der ikke er voksne nok i vores vuggestuer og børnehaver. I SF arbejder vi målrettet for minimumsnormeringer, så der maksimalt er seks børnehavebørn og tre vuggestuebørn per voksen. Og vi bakker op om den lokale demonstration den 2. juni her i Hvidovre. En anden ulighed vi vil bekæmpe er det faktum, at borgere fra Hvidovre og resten af borgerne i hovedstadsområdet, hvert år sender 14 mia. kroner over Storebælt gennem udligningen. Men måske bør vi kalde den skævdelingen? For udligningen er skæv og tager ikke højde for, at byer som Hvidovre har langt større sociale udfordringer, end man har i langt de fleste jyske byer. Vi vil arbejde for en mere social retfærdig udligning.

Serdal Benli

og Vivi Nør Jacobsen,

spidskandidater for SF

Vivi Jacobsen.

Vivi Jacobsen.

menu
menu