Store Cykeldag i Hvidovre

Store Cykeldag i Hvidovre

Cyklistforbundet klar til en cykeldag med temaet ”Fra kommunekontor til rådhus”

Igen i år holder Cyklistforbundet "Store Cykledag" over hele landet. I Hvidovre er det 13. gang i år, og denne gang finder det sted på søndag den 16. juni kl. 10.00, som altid med afgang fra pladsen foran Hvidovre Hovedbibliotek. Temaet for turen er “Fra Kommunekontor til Rådhus i Hvidovre”.

- Man kan komme fra kl 9.30, hvor der vil være morgenbrød. Kl. 10 byder borgmester Helle Adelborg og undertegnede velkommen med en kort tale. Og årets Store Cykeldag 2019 tur sættes i gang. Vi skal se, hvor sognerådene og kommunalbestyrelserne har holdt til siden Hvidovre blev en selvstændig kommune i 1901, siger Thomas Otzen, formand Cyklistforbundet Brøndby-Hvidovre Afdeling

Poul Sverrild fra Forstadsmuseet er guide på turen, og første stop er en gård, hvor der i en periode blev holdt sognerådsmøder. Derefter går turen til Hvidovre Torv, hvor det første kommunekontor lå.

Derfra cykles til det andet kommunekontor ved Hvidovregade og videre derfra til det nuværende rådhus, hvor Helle Adelborg viser rundt.

- Vi slutter ved Quarkcentret, hvor der blandt andet vil være lodtrækning om flotte præmier blandt de deltagere i turen, som har de rigtige svarer på årets konkurrence, slutter Thomas Otzen.

Man kan læse mere om temaet “Fra Kommunekontor til Rådhus” på Forstadsmuseets hjemmeside : Forstadsmuseet.dk : og søg derfra: hvidovre foerste kommune.

menu
menu