Sundhedscentret er åbnet igen - men...

Sundhedscentret er åbnet igen - men...

Hvidovre Sundhedscenter har åbnet dørene for borgerne, så de igen kan komme til genoptræning og sundhedstilbud – men det er stadig med begrænsninger.

Med genåbningen kommer der mere liv i huset igen, og for at medarbejdere og besøgende kan passe bedst muligt på hinanden, er der sat retningslinjer op, som skal minimere kontaktflader og smittespredning.

Det betyder, at du kun kan få adgang efter aftale. Du må opholde dig i centret tidligst 5 min. før din aftalte tid begynder, og du skal ved ankomst spritte eller vaske dine hænder. Husk egne drikkevarer, da der hverken serveres vand eller kaffe.

Har du symptomer som feber, tør hoste, ondt i halsen, hovedpine eller muskelømhed, skal du aflyse din tid, og du må ikke møde fysisk op i Sundhedscentret.

Du kan finde mere om forholdsreglerne ved genåbningen i forhold til bl.a. hjemmebesøg, og se Sundhedscentrets tilbud på sundhedscenter.hvidovre.dk.

menu
menu