Svar fra kommunen:

Svar fra kommunen:

Hvidovre Kommune har været giftfri siden 1996

- Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at Hvidovre Kommunes vedligeholdelse af kommunens grønne arealer og pladser er giftfri. Det har den været siden 1996, så det er beklageligt, hvis Lene Kjøller har den fejlagtige opfattelse, at vores dygtige medarbejdere i Vej og Park bruger kemi, når de passer og plejer Hvidovres grønne arealer. For dette er ikke tilfældet.

Det er 23 år siden, at Kommunalbestyrelsen besluttede, at Hvidovre Kommune skulle være giftfri, og der har ikke været anvendt nogen form for gift overhovedet siden, hverken i vores grønne områder, på vores fortove eller i vores drivhus, hvor kommunens sommerblomster og stedmoderplanter bliver lavet.

Som ukrudtsbekæmpelse på kommunens fortove bruger vi gasbrænding af ukrudtet, og i kommunens parker og grønne områder benyttes kun almindeligt hårdt fysisk arbejde, ukrudtsbrænding og græsslåning. I kommunens drivhus benyttes biologisk bekæmpelse som f.eks. mariehøns og bladlusgalmyg mod bladlus. Bjørneklo bekæmpes ved at rodstikke bjørnekloene med en spade, og på steder, hvor der tidligere var store mængder af bjørneklo, blev de klippet flere gange om året.

For cirka 10 år siden forsøgte man mange steder i Danmark at bekæmpe bjørneklo på få udvalgte steder ved hjælp af varm kokosolie, der blev sprøjtet ud som skum. Resultatet blev desværre, at alt på nær bjørnekloene døde - også græsset. Den form for bekæmpelse stoppede derfor efter dette mislykkede forsøg. Dette forsøg og andre forsøg på bekæmpelse af bjørneklo blev der orienteret om i Det Grønne Råd.

Så det er mange år siden skum-metoden blev forsøgt og forkastet i Hvidovre.

I forhold til Smedens pæretræ, som Lene Kjøller også skriver om, er det ikke længere det syn, som det har været. Dette skyldes primært, at træet er ved at være udlevet. De seneste års beskæring har haft som mål at holde træet i live længst muligt, uden at det er til fare for de mange, der færdes i nærheden af det. Mange andre af kommunens træer, der står tæt på fortove og veje, er vi også nødt til at beskære, så sikker færdsel omkring og under træerne ikke bliver hindret.

Overordnet set kan vi med tryghed i stemmen sige, at Hvidovre Kommune passer godt på naturen, selvom den kan være hårdt trængt i en tæt bebygget kommune. Vi har dygtige folk i Vej og Park, som hver eneste dag knokler for at sikre gode vilkår for naturen og samtidig sørger for, at Hvidovres borgere har nogle naturvenlige områder at færdes i.

For bare lige at nævne et par eksempler; I år er Hvidovre Kommune sammen med 11 andre kommuner blandt de første i landet til at blive en bi- og insektvenlig kommune, hvor man bl.a. i år har fundet den sjældne bi, moshumle, i Langhøjparken. Desuden har der igennem mange år været foretaget pleje af kommunens vandhuller og strandengen for at sikre bl.a. frøernes levebetingelser. Hvert 5. år foretages en screening af naturens tilstand i kommunen, hvor resultaterne drøftes i Det Grønne Råd og kan ses på Miljøportalen.

Endelig har vi i vores vision for Holmene 700.000 m2 bynær natur, som skal komme borgerne i kommunen til gode.

Lene Kjøllers oplevelser af Hvidovre Kommunes natursyn står derfor ikke mål med virkeligheden. Hvidovre Kommune værner om naturen, og vi er altid klar på at tage imod input fra naturinteresserede borgere som Lene Kjøller og andre til, hvordan vi kan gøre endnu mere for naturen. Vi har i forvejen et godt forum for naturdrøftelser i Det Grønne Råd, og vi indgår gerne i dialog med interesseorganisationer og naturelskere, som har bidrag til, hvordan vi kan gøre Hvidovres natur endnu bedre. Samtidig vil vi gerne benytte denne lejlighed til at opfordre til, at alle værner om miljøet og undlader at bruge kemi, når ukrudtet skal bekæmpes.

Med venlig hilsen

Gert Stephan Nelth, direktør i Hvidovre Kommune

menu
menu