To stjerne til talent afdelingen

To stjerne til talent afdelingen

HIFs divisions hold har altid haft glæde af det store arbejde der bliver lavet i talentafdelingen der igennem årene har leveret mange spillere til klubbens 1. hold. I nogle sæsonen har mere end hver anden spiller i truppen været igennem ungdoms afdelingen, som også har leveret Superliga spillere som Luka Prip, Christian ”Grako” Jacobsen, Mathias Hebo Rasmussen, Nicholas Marfelt og Mads Frøkjær-Jensen med flere.

 

I næste sæson er HIF også blevet tildelt en plads i landets næstbedste ungdomsrækker og holder dermed fast i status som divisionsklub som man har haft siden man blev degraderet fra landets bedste U19 række i for ti år siden.

På trods af et fald fra en placering som nummer 19 til 21, så er Hvidovre steget med 2,54 point - fra 36,14 til 38,68 - i licenssystemet, som betyder at vi igen får 2 stjerner. Der var blevet kalkuleret med de to stjerner og det hårde arbejde som både lederne, trænerne og spillerne har lagt for dagen det sidste år, har igen givet pote. Denne stigning i licensen understreger endnu en gang den positive udvikling som talentakademiet er inde i.

Målet for Hvidovre IF er på sigt at komme op på 2,5 stjerner. Dette skal dog ske økonomisk ansvarligt og med den rette langsigtede strategi, så klubben ikke risikerer at komme i unødvendige økonomiske problemer og derfor pludselig tager et stort dyk i licenssystemet.

”Vi fortsætter det hårde arbejde det kommende år, så vi forhåbentlig fortsat kan videreudvikle og løfte vores licensansøgning og klubben. Vi vil igen forsøge at opnå det bedste resultat hidtil og dette sker gennem det stærke fællesskab som hersker i Hvidovre IF.” udtaler talentchef, Christian Grønbæk.

I NordicBet ligaen truppen optræder hele seks spillere fra talentafdelingen hvor flere er faste ansigter i startopstillingen Christopher Østberg, Magnus Fredslund, Mikkel Nøhr, Lirim Qamili, Andreas Milner og Adil Guendouri. Derudover har flere af klubbens U23 spillere fået debut eller været med på bænken i år.

menu
menu