TOPMÅLT EGOISME!

TOPMÅLT EGOISME!

B.M – om borgere der smider deres skrald hvor de lyster:

Det ser ud til, at nogle borgere har et dårligt øjemål. Ved den offentlige affaldsspand på Beringgårdsvej har borgere hensat fire spande med cement og en udtjent sofa, selvom enhver kan se, at effekterne ikke passer ned i skraldespanden!

Selvfølgelig håber borgeren nok, at kommunen tager det med, når de kommer forbi, men det er jo ikke sikkert, de kan det eller må det?!

Det er ufatteligt, at nogle borgere, når de nu alligevel har deres affald på en bil, ikke selv kører de par kilometer ud på genbrugspladsen på Avedøre Holme og afleverer det rette sted?

I stedet er der nu nogle andre der skal rydde op efter dem – det er topmålet af egoisme!

B. M.

menu
menu