Tre guldmedaljer til Hvidovre-roer

Tre guldmedaljer
til Hvidovre-roer

Imponerende medaljehøst til den unge kajakroer Magnus Sibbersen ved sæsonens første

KAJAK: Sidste weekend deltog tre roere fra Hvidovre Kajakklubs ungdomselite til sæsonens første stævne Copenhagen Spring Regatta på Bagsværd sø. Stævnet var over tre dage, hvor vejret bød på lidt af hvert lige fra sne og slud og til sidst solskin. Vindforholdende var ikke helt optimale, idet der var hård modvind.

Tjark Paterson er 15 år, og p.t. klubbens yngste eliteroer stillede til start for første gang i U16 klassen. Tjark er lige vendt hjem fra to ugers træningslejr i Tjekket. Tjark var helt klar til at konkurrere på banerne i ener-kajak og toer-kajak sammen med Victor Nygaard fra Vallensbæk. Tjark var til start på distancerne 200 m og 500 m. Det lykkedes for Tjark og hans makker Victor, at komme videre til semifinaler, som er en flot præstation til årets første stævne.

Hvidovre klubbens to U18 roere Magnus Kronby og Magnus Sibbersen, som siden januar har været på træningslejre, skulle også ud og teste formen. Og konkurrencen til årets første er meget hård for U18 klassen, da stævnet bruges af landsholdstrænerne fra Danmark, Norges, Sverige og Finland til udtagelse af bruttolandshold for sæsonen 2019.

Magnus Kronby skulle slå til på tre distancer 1.000 m, 500 m og 200 m. Han gik sikkert videre til semifinale på to distancer, men fra semifinalen til finale skulle der kæmpes lidt mere. På 1.000 m blev det til en 8. plads i B-finalen. På 500 m distancen måtte han se sig stået i et meget stærkt indledende heat, hvor han blev nr. 7 og kom desværre ikke videre til semifinalerne denne gang. Den sidste distance 200 m sluttede med en 3. plads i C-finalen. En godkendt indsats set i forhold til, at Norge, Sverige og Finland stillede til start i stærkeste omstilling.

I alle finaler

Talentfulde Magnus Sibbersen var inden Copenhagen Spring Regatta på træningslejre i Israel, hvor han deltog i et stævne for at teste formen af. Magnus Sibbersen løb med guld på distancerne 200 m, 500 m og 1.000 m og var klar til første stævne i Danmark.

Her satsede han på kun at ro enerkajak på distancerne 200 m, 500 m og 1.000 m, da målet for sæson 2019 er at få lov til at ro EM og VM for junior i enerkajak. Sibbersen klarede alle løb frem til finalen, men i finalen, var konkurrencen en del hårdere, og raceplan blev lagt med træner inden hvert løb.

På 1.000 m skulle Magnus komme godt fra start og holde højt tempo ned over banen og lave en slutspurt de sidste 200 m til mål. Magnus Sibbersen vinder med 3,7 sekunder til nr. 2, hvilket svare til 3-4 bådlængder. På 500 m og 200 m distancerne gentog han succesen fra 1.000 m og vandt i sikker stil med henholdsvis på 1,7 sekunder på 500 m og 0,7 sekunder på 200 m. Resultaterne fra Copenhagen Spring Regatta viser, at Magnus Sibbersen stadig er blandt de bedste juniorroere i Norden.

menu
menu