Trediepladsen kom da i hus...

Trediepladsen
kom da i hus...

Sidste to kampe i grundspillet spilles i denne uge

VOLLEYBALL: Hvidovres Volleyball herrer sikrede sig med sejen over Ikast trediepladsen i landets grundspillet i landets bedste liga. En vigtig sejr, der nu giver ro på i de sidste to kampe inden slutspillet skydes i gang.

- Vi spillede en fin kamp mod Ikast, og vigtigst var det, at vi nu er sikre på en tredieplads, hvilket giver nogle fordele i slutspillet, fortæller træner Matin Olesen. - Vi har de sidste uger eksperimenteret lidt og prøvede nogle alternativer med henblik på slutspillet, hvilke vores nederlag i Århus også var et udtryk for.

- Mod Ikast var vi så gået tilbage til vores vante recept, og det var fedt, noget der klart gav udtryk i vores spil, hvor især de to kanter, Simon ”Slangehug” Jørgensen og Casper Munk og libero Mathias Spendrup så stærke ud.

Nu venter så de to sidste kampe i grundspillet, der begge afvikles i denne uge mod de to midterhold Vestsjælland og Nordenskov.

- Det er to hold der godt kan presse os på banen, men med trediepladsen i hus skulle det meget gerne give lidt ro, slutter træner Martin Olesen. ka-ma

Volleyball (Arkiv foto)

Volleyball (Arkiv foto)

menu
menu