Tryllekunstneren runder de 75 år

Tryllekunstneren
runder de 75 år

Han er en mand med mange talenter, Palle Fricke, der i morgen torsdag den 12. maj kan fejre 75 års fødselsdag.

I en lang årrække var han en meget velanskrevet driftsleder hos Hellbrandt Bogtrykcenter A/S på Arnold Nielsens Boulevard, hvor han også nåede at fejre 25 års jubilæum, inden han gik på pension, og udskiftede sortekunsten med tryllekunsten, og mere helligede sig sin store interesse i skikkelse som tryllekunstneren ”Friconi”, som han har haft stor succes med rundt omkring i landet.

Palle Fricke har desuden været helt fremme som fodboldspiller, med mange kampe på boldklubben Frems divisionshold, og senere i AIK Frederiksholm.

I Hvidovre havde familien i flere år deres hjem i Strøbyholm, hvor Palle Fricke også gjorde en indsats i grundejerforeningen, inden de rykkede teltpælene op og flyttede til Ballerup.

menu
menu