Venstre fortsætter ufortrødent

Venstre fortsætter ufortrødent

Det sidste stykke tid har vores parti Venstre, fyldt en del i landets medier af flere årsager. Vi så helst det var vores politik som kom ud, men i stedet har der været fokus på personsager.

Disse personsager har intet med partiets linje at gøre. Hverken lokalt i Hvidovre eller landspolitisk. Linjen ligger fast, herunder vores stærke arbejde for og i EU, skattestop, det skal kunne betale sig at arbejde, grøn omstilling m.m.

Nu ser vi fremad. Inden længe vil partiet have fundet en ny næstformand, som vil arbejde hårdt på at få indflydelse til Venstre og sikre vores politik kommer ud i landet.

Til vores tidligere formand siger vi tak for de mange gode år og indsatsen. Held og lykke på din videre færden i det politiske liv. Vi andre fortsætter med at kæmpe for Venstres politik.

Vores næste mål er KV2021, hvor vi allerede nu er langt fremme med forberedelserne og har en stærk spidskandidat på plads.

Venstre Hvidovre

menu
menu