Viktor Danmarksmester i at løse skakopgaver

Viktor Danmarksmester i at løse skakopgaver

SKAK: Viktor Haarmark Nielsen fra Hvidovre Skakklub vandt DM i skakopgaver ved årets største skakturnering Xtracon Chess Open i Helsingør.

På Facebooksiden skakopgave entusiaster “KRØLLESKAKHJERNER” skriver stormester Jens Kristiansen “til lykke til Viktor Haarmark Nielsen: der udover at være en stærk spiller også er en sand krølleskakhjerne!”

Danmarksmesterskabet i skakopgaver, ‘problemløsning’ havde 22 deltagere. Konkurrencen blev vundet af Viktor Haarmark Nielsen med 32 point. Der var hele fem deltagere, der havde opnået 32 point, men ved ligestilling er det den løser der indleverer hurtigst der vinder. Viktor vandt på målstregen knebent med et forbrug på 1 time og 31 minutter og kun et enkelt minut foran Thomas Søndergaard Thybo fra Skive, som blev nr. 2.

Viktor Haarmark Nielsen spillede fint spil i den store skakturnering Xtracon Chess Open med næsten 400 deltagere. Han begyndte som nr. 72 og sluttede som nr. 59 i turneringen og vandt 21 ratingpoint. (styrketallet). En sejr over den internationale mester fra Island, Gudmundur Kjartansson, skæppede godt i ratingkassen

De 18 skakopgaver fra Danmarkemesterskabet kan hentes på www.xtraconchessopen.dk.

Viktor Haarmark Nielsen har i sommerens løb trænet børn og unge i skak på Hovedbiblioteket og på Avedøre Bibliotek som led i “Aktiv sommer 2019”. Hvidovre Skakklub genoptager skakundervisningen af børn og unge hver anden tirsdag til september, hvor Viktor står for træningen.

Viktor ved præmieoverrækkelsen.

Viktor ved præmieoverrækkelsen.

menu
menu