Vores mødesteder i forstaden

Vores mødesteder i forstaden

Vi drømmer om, at flere mødesteder og fællesskaber i Hvidovre kan blive vækket til live, skriver ANNE SOPHIE BENDIXEN og LISE HOLM-RASMUSSEN

Tilbage i sommeren 2010 og 2011 kom vi begge i en midlertidig byhave på Prags Boulevard på Amager. Haven var fantastisk - ikke kun på grund af de grønne bede på den gamle industrigrund, men også fordi der i haven var en særlig ånd af fællesskab og lysten til at ville hinanden.

Her næsten 10 år senere bor vi begge to på den samme vej i Hvidovre med vores familier. Meget har ændret sig siden somrene i haven, men stemningen fra haven sidder stadig i os. Vi er virkelig glade for at bo i forstaden med dets rige foreningsliv, tæt på grønne områder og tæt på byen. Men vi savner fællesskabet og vi savner steder at mødes.

Lige meget, hvor vi vender blikket hen her i Hvidovre, ser vi potentialer for mødesteder og nye fællesskaber. Potentialer, der med selv små greb, kunne blive aktiveret og indfriet. Mødesteder og fællesskaber, som kunne binde både Hvidovre Kommune og os beboere sammen på tværs. Mødestederne er den fysiske ramme, som fællesskaberne kan blive udlevet i. Det handler ikke om restauranter, tivoli og sportsanlæg, men om det lille greb, der fremmer det uformelle møde eller den selvorganiserede aktivitet. En god kop kaffe kan godt være katalysatoren. Det kan også være en dør, der bliver åbnet og en service, der målrettes nye brugere – muliggjort af, at to kommunale forvaltninger taler sammen.

Vi har som sociale entreprenører søsat en række fællesskabseksperimenter, der binder Hvidovre Kommune sammen på nye måder. Og ikke mindst udfordrer kommunen, fordi vi hverken er kommunalt ansatte eller klassiske frivillige. Vi lægger vores energi i projekter, som tager udgangspunkt i vores egne drømme og behov, men har det fælles tredje i sigte. Vores initiativer tæller på nuværende tidspunkt et Folkekøkken i Bibliotekscaféen og en fællesspisning på tværs af Børnehuset og Plejecentret Krogstenshave i samarbejde med Hvidovre Madfællesskab, et barselsnetværk i samarbejde med aftenskolen Fora og Sundhedsplejen samt projektet Hej Vej. Alle projekter er gode eksempler på, hvordan vi får aktiveret eksisterende ressourcer, får mennesker til at mødes og binder kommunen socialt og organisatorisk sammen på nye måder. Projekter, hvor 1 + 1 giver 3. Lad os komme med et par eksempler:

Hej Vej er et forsøg på at omdanne kommunale elementer og systemer i vores hverdagsliv til en katalysator for fællesskab. Mange mennesker vil gerne engagere sig i deres lokalsamfund, møde sin nabo eller lade børnene lege med vennerne, men i en travl hverdag er det svært at finde tiden. Her spiller nærhed en vigtig rolle. Faktisk er nærhed et vigtigt element i planlægningen af vores mødesteder og kan være afgørende for, om vi deltager i fællesskabet – eller forskanser og isolerer os derhjemme. Hvad er derfor mere oplagt end at skabe nye mødesteder på vores fælles veje: Steder, hvor man kan hænge ud og tale med naboerne eller arrangere små aktiviteter til alles bedste?

På vores vej var vi derfor en gruppe vejfæller, der med grundejerforeningen i ryggen under parolen ”Hellere bede kommunen om forladelse end tilladelse” tog initiativ til eksperimentet ved at etablere to fællesskabszoner på vejen. Hver zone bestod af to solide plantekasser til at skabe en grøn oase og et bordbænkesæt. Initiativet skabte nyt sammenhold på tværs og mange familier var engagerede i at lave zonerne, sætte bænkesættene i stand og plante kasserne til. En stor del af materialerne var genbrug og blev fundet i vores haver. I de 14 dage fællesskabszonerne fik lov at leve, oplevede vi et andet liv på vejen. Det var ikke længere kun trafikken, der satte dagsordenen. Vejen var for en stund forvandlet til et levende byrum og et mødested, hvor der både var plads til legende børn, kaffedrikkende voksne og trafik. Men vigtigst af alt tvang fællesskabszonerne os til at se hinanden i øjnene, når vi alle kom halsende hjem fra job og institutioner. Tvang forbinder vi normalt med noget, vi ikke har lyst til, men i denne sammenhæng, er det måske netop det, der skal til, for at vi (gen)opdager hinanden.

Når vi mener, at sådan et simpelt projekt får 1+1 til at give 3, er det fordi fællesskabszonerne udover at agere mødested for vejenes beboere også kan løse andre udfordringer. Dagsordener som fremme af biodiversitet, begrønning af vores villakvarterer, trafiksikkerhed på skoleveje, forebyggelse af indbrud, LAR-løsninger, social sundhed og forebyggelse af ensomhed samt mobning for bare at nævne nogen. Dagsordener som blandt andet kommer til udtryk i FN’s verdensmål og Partnerskabet ABC for Mental Sundhed, som vi ved, kommunen er engageret i.

En andet eksempel på sammentænkning af allerede eksisterende ressourcer, som skaber merværdi for borgerne i Hvidovre Kommune, er vores initiativ Folkekøkkenet i samarbejde med Hvidovre Madfællesskab. Første arrangement fandt sted i november, hvor omkring 80 mennesker i Bibliotekscaféen mødtes over et måltid mad til billige penge. Til arrangementet fik vi lov at åbne døren mellem biblioteket og caféen, så de mange børn let kunne løbe ind og lege i børnebiblioteket. Faktisk fik nogle af familierne netop den aften øjnene op for bibliotekets herligheder og lånte lidt bøger med hjem.

Der er mange gode grunde til, at døren mellem biblioteket og caféen for det meste er låst, men også mange gode grunde til, at den kunne være åben. Og det bedste er, at medarbejdere på begge sider af døren faktisk kan se nogle potentialer i at åbne døren, der er blot tale om to forskellige kommunale enheder - henholdsvis Center for Beskæftigelse og Center for Kultur og Fritid.

Til hverdag er der tale om en dejlig pensionistvenlig café og et skønt børnebibliotek, men med døren åben bliver det en café, som gør det langt sjovere for børnefamilier og måske også de ældre at hænge ud og mødes over en god kop kaffe og en bolle. Tænk, hvis vi kunne mødes her lørdag formiddag eller en torsdag eftermiddag før det månedlige Folkekøkken? Eller tænk, hvis hegnene på udearealerne ved siden af biblioteket og caféen blev taget ned og erstattet med spiselige urtebede, fuglehuse og andre samlingspunkter for borgerne i Hvidovre. Små greb som skaber store forandringer!

Vi drømmer om, at flere mødesteder og fællesskaber i Hvidovre kan blive vækket til live. Og vi er parate til at engagere os og få det til at ske sammen med kommunen. Potentialer er der i hvert fald nok af: Nogle kræver den store tromle, andre små strategiske greb, der sikrer, at nye veje kan trædes og fællesskaberne kan blomstre!

Af Anne Sophie Bendixen og Lise Holm-Rasmussen – byplanlæggere og sociale entreprenører

Folkekøkken

Folkekøkken

menu
menu