Weekend-retreat med fokus på krop og sjæl

Weekend-retreat med fokus på krop og sjæl

Lene Pia Hansen som er indehaver af lenepia.dk afholder retreats på det skønne kurbad Villa Fjordhøj

Kunne du tænke dig at tilbringe en weekend med fokus på krop og sind og hvor du kun skal tænke på nuet og at være til?

Lene Pia Hansen afholder den 28.-30. august 2020 for 8. gang sit weekend-retreat i Pilates, afspænding og mindfulness (max. 12 pl) på Villa Fjordhøj i Skælskør, samt endvidere 29.-31. januar og 25.-27. juni 2021.

– I starten af juni fik vi endelig lov til atter at mødes så længe visse retningslinjer overholdes. Jeg har talt med Villa Fjordhøj og alt er klart til at modtage deltagerne på mit Pilates-mindfulness retreat, siger Lene Pia Hansen.

– Vi sørger for rigelig plads i Templet hvor der som udgangspunkt undervises, og maden vil blive anrettet pr. person.

Kurbadet Villa Fjordhøj er smukt beliggende på en skråning lige ned til Skælskør fjord, og her får du i tre dage mulighed for at fordybe dig i Pilates, Mindfulness bindevævstimulering, åndedræt og meditation i et tempo som vil få dig helt ned i gear og give dig ny energi. Og den lækre mad på stedet som primært er økologisk, grøn og lavet fra bunden af, vil blive anrettet pr. person

Hvem kan deltage?

Alle kan deltage uanset køn og alder, men da der arbejdes intensivt med krop og sind forudsættes et grundlæggende fysisk og psykisk sundt helbred. Er du i tvivl – spørg lægen.

Er du medicineret eller har specielle behov skal det oplyses ved tilmelding. Det er en fordel, men ikke et krav at have kendskab til de grundlæggende Pilates principper.

– Vi mødes på Villa Fjordhøj om fredagen kl. 16.00 omklædte i køkkenet til et kort intromøde og slutter søndag kl. ca. 1200. Du kan komme fra kl. 14.30, lyder det fra Lene Pia.

Træning og ophold samt tab v/ sygdom, skader etc er på eget ansvar og for egen regning.

Undervisning i Pilates

Der tilbydes otte timers undervisning i Pilates, mindfulness, afspænding, bindevævsstimulering og meditation til kr. 1.500, pr. person. Derudover kommer ophold med fuld forplejning (ex drikkevarer) til priser fra 1.600 kr. for hele weekenden.

Træningen foregår i et særskilt 8-kantet lokale, som kaldes Templet. Templet har store vinduer med fantastisk udsigt til haven, himlen og fjorden. Hvis vejret tillader det kan noget af undervisningen flyttes udenfor.

Drikkevarer til maden skal købes på stedet, men man må gerne medbringe sine egne til værelserne.

Tilmelding til kurset skal ske til lene@lenepia.dk med fuld navn, og mobilnummer – Og når du har fået bekræftet at der er plads sker indbetaling af kursusprisen til lenepia.dk – se mere på hjemmesiden.

Man kontakter derefter Villa Fjordhøj på villafjordhoej@stofanet.dk for at reservere det værelse man ønsker samt hvem man evt. skal bo sammen med.

Det er også her du skal oplyse om evt. specielle behov såsom fødevareallergier etc. Når betalingsfristen er passeret, vil man blive kontaktet af Villa F. for aftale om afregning af opholdet. Tilmeldingen er bindende, men kan overdrages til 3. mand.

Såfremt lenepia.dk aflyser retreatet, refunderes kursusbeløbet og du bliver naturligvis ikke opkrævet for opholdet

Villa Fjordhøj byder på lækker mad til kursisterne.

Villa Fjordhøj byder på lækker mad til kursisterne.

Lene Pia.

Lene Pia.

Hvis vejret tillader det, er der mulighed for træning udenfor og nyde den flotte udsigt.

Hvis vejret tillader det, er der mulighed for træning udenfor og nyde den flotte udsigt.

menu
menu