Yankie-kamptrøjen tilbage

Yankie-kamptrøjen
tilbage

FODBOLD: På fredag kan HIF Fodbold markere 40 års dagen for klubben første og hidtil eneste pokaltitel der kom i hus 15. maj 1980 Kristi Himmelfartsdag i den gamle Idrætsparken. Dengang sikrede HIF sig titlen efter en seværdig kamp mod divisions konkurrenterne fra Lyngby der blev nedlagt med en 5-3 sejr på mål af Sten Ziegler og Tadeusz Gapinski i første halvleg der sluttede 2-2. I anden halvleg blev Michael Manniche dobbelt målscorer ved stillingen 3-2 og 5-2 imellem udnyttede klubbens kamprekordholder Michael Christensen et straffespark tyve minutter før tid. Michael Christensen blev kåret til årets pokalfighter.

Den flotte maj-dag skulle have været markeret fredag aften hvor HIF skulle have mødt Skive i NordicBet ligaen, men p.g.a. Corona-situationen må markeringen på stadion udskydes. Til gengæld er der blevet plads til lidt nostalgi fra dengang, idet man fra på fredag har mulighed for at købe en flot jubilæums-kamptrøje og en hættetrøje med det legendariske Yankie Bar tryk fra Tom´s Chokolade, der var hovedsponsor tilbage i 70’ erne og 80’erne.

- Vi er glade for at kunne fejre pokaltriumfen fra 1980, og helt eksklusivt har vi fået lov af Toms Gruppen, at få trykt Yankie Bar på en kamptrøje og en hættetrøje, de bliver sat til salg i et begrænset antal fredag den 15. maj, fortæller Peter Lassen fra Hvidovre Fodbold.

For at købe en af de eksklusive trøjer skal man bestille dem hos Peter Lassen på mail pl@hif.dk eller telefon 51 18 47 75, - prisen er 499 kr. for kamptrøjen og 599 kr. for hættetrøjen.

Holdet der sikrede pokalen i 1980 var Curlei Nielsen, Finn Johansen, Sten Ziegler, Michael Christensen, Steen Hansen, Günther Lindahl, Jørgen Kirk, Henrik Jensen, Tadeusz Gapinski, Poul Arne Andersen, Michael Manniche, Jens Kurt Pedersen og Jørgen Jacobsen, - cheftræner var John Sinding. <CHARENTITY>8</CHARENTITY>ka-ma

menu
menu