Årets pensionistskovture
- går til hyggelige Mullerup Havn
NYHEDER: Hvidovre Kommune byder igen i år sine folke- og førtidspensionister velkommen på en hyggelig skovtur til Skipperkroen i Mullerup Havn. Her venter en dag fyldt med god mad, hyggemusik og smuk natur. På menuen står bl.a. hønsesalat, wiener¬schnitzel og hjemmebagt rabarbertærte, og der er inkluderet et glas vin, øl eller sodavand.
Turene afholdes 6., 11., 13., 18. og 20. maj med afgang kl. 9.00 fra Claus Petersens Allé bag Hvidovre Rådhus. Prisen er 300 kr. pr. person, og billetterne sælges digitalt fra 2. marts kl. 9 på Sundhedscentrets hjemmeside. Der er også mulighed for fysisk billetkøb i Kometen 30. marts kl. 10.00-11.30, og hjælp til digitalt køb kan fås hos Det Frivillige Ældrearbejde på udvalgte fredage.
Husk gyldig legitimation ved fysisk køb. Der sælges kun 800 billetter, så det er en god idé at være hurtig!
red
