ARKADESPILLET PÅ BYVEJ

ARKADESPILLET PÅ BYVEJ

POVL ERLING MATHIASEN Byvejs beskaffenhed:

LÆSERDEBAT: ​Jeg har nu også prøvet kræfter med Byvej i Avedøre. Det minder faktisk mest af alt om at køre på et køreteknisk anlæg; det kræver absolut hurtige reaktionsevner, hvis man vil undgå at ende i de dybe huller.

​Oplevelsen leder tankerne hen på de klassiske arkadespil med figurer som Hugo og Osvald. Jeg kan næsten høre skærmtroldens stemme for mig, hver gang hjulet rammer bunden af et hul på Byvej: ”Det var vel nok ærgerligt! Skal vi prøve igen?”

​Hvis en af kommunens egne servicevogne kørte en tur herud, ville det være kærkomment, hvis de rapporterede vejens tilstand videre til de relevante afdelinger, så vi kan få asfalten bragt i orden.

Venlig hilsen

Povl Erling Mathiasen

 

(Model foto)

menu
menu