Avedørelejrens dag  

Avedørelejrens dag  

Besøg Avedørelejren på søndag – med omvisninger, sjov for børnene og smagsprøver

ARRANGEMENT: - På Forstadsmuseet er vi vilde med vores gamle militærlejr Avedørelejren. Tag din ven, husbond eller teenager under armen, når vi inviterer indenfor murene på søndag 5. oktober kl. 13-15, lyder det fra Forstadsmuseet.

Her kan man komme med til to hyggelige timer med omvisning, udfordringer for hjernen og smagsprøver på noget af det vi drak under 2. verdenskrig.

 - Vi starter kl. 13 med omvisninger i Avedørelejren for voksne og større børn, og bagefter serverer vi smagsprøver på Richs kaffe og citronvand. Skriv hemmelige breve i koder eller slå de andre gæster i et spil stratego.  

Anbefalet alder er fra 10 til 102 år. Yngre børn er velkomne, og der vil være aktiviteter for dem, men rundvisningerne er for de lidt større.

Vær opmærksom på, at det er et udendørs arrangement. Dog rykker man ind efter rundvisningen, hvis det regner.

Man mødes i Hovedporten 1 i Avedørelejren, og det koster 30 kr. at deltage – billetter købes på Forstadsmuseets hjemmeside.

red
menu
menu