Brødre triumferede ved EFL-stævne

Brødre triumferede ved EFL-stævne

Coker brødrene tager endnu et skridt mod internationale opgaver

KAMPSPORT: Ved det seneste EFL-stævne markerede brødrene Coker sig markant med to titelsejre og understregede deres position i toppen af dansk og skandinavisk thaiboksning.

14-årige Bastian Coker gik i ringen mod modstanderen med kælenavnet ”The Terminator” fra Jylland i kampen om WBC Junior National-titlen. Opgøret blev intenst, men Bastian viste fra start stor beslutsomhed og arbejdede disciplineret gennem kampen. Hans forberedelser og offensive stil bar frugt, og han kunne til sidst lade sig hylde som ny titelindehaver.

Storebror Luca Coker, 17 år, stod over for den svenske mester anno 2025 i kampen om den skandinaviske ISKA-titel. Over fem runder leverede han en kontrolleret og fokuseret indsats mod en rutineret modstander. Dommerne var efterfølgende enige i deres vurdering, og Luca kunne lade sig kåre som ny skandinavisk mester.

Med resultaterne cementerer brødrene deres status som to af de mest markante unge navne på den skandinaviske thaibokscene og tager endnu et skridt i retning af større internationale opgaver.

 

spo
menu
menu