De har samtaler om mening
For mange patienter, pårørende og ansatte er hospitalspræster en støtte i nogle af livets mest sårbare stunder
NAVNE: Maria Magdalene Kirken på Hvidovre Hospital rundede 25 år i fredags.
I den anledning fortæller hospitalspræsterne Marianne Thestrup Jensen og Trine Kern Kernel om arbejdet og hverdagen som hospitalspræst.
Samtaler – stor del af hverdagen
To tredjedele af hospitalspræsternes arbejde består af samtaler med patienter og pårørende, fortæller de.
– Mange af samtalerne kredser om eksistentielle temaer som skyld, skam, mening og uretfærdighed. Tab og sorg fylder også. Vi kan opleve at blive forbundet med død, men samtaler kan også handler om at fortælle sin historie til én, som står uden for det hele, siger Marianne Thestrup Jensen.
– En ældre kvinde med en brækket hofte kan opleve tab af selvstændighed, og et yngre menneske, der ligger indlagt i månedsvis, kan opleve et tab af hverdagen og skyld i forhold til sine relationer. Det kan fylde meget, når man er indlagt, og er rart at få sat ord på. Vi kommer for at møde patienterne, der hvor de er. Vi er der for at bære deres livsvilkår sammen med dem, udtaler Trine Kern Kernel.
Fra dåb til debriefing
Selvom samtalerne fylder mest, rummer arbejdet mange andre opgaver.
Præsterne holder bl.a. gudstjenester, nødvielser og -dåb og andagter i kirken eller hos patien-terne på stuerne. Derudover deltager de i tværfaglige konferencer, underviser, holder oplæg, har supervision og kan blive inddraget til debriefinger blandt sundhedspersonalet.
Når en patient har brug for at tale med en præst, er det sundhedspersonalet på afdelingerne, der ringer efter dem.
– Vi oplever en fantastisk opbakning fra sundhedspersonalet, og det betyder meget, for vi er afhængige af et godt samarbejde. Jo bedre de kender os i afdelingerne, desto bedre ved de, hvornår det giver mening at foreslå os til patienter og pårørende, siger Triner.
– Det er et privilegium at være præst på Hvidovre Hospital. Vi værdsætter det fine samarbejde, vi har, og er glade for at blive henvist til, udtaler Marianne.
25 år med forandring
I de år, de to præster har arbejdet i sundhedsvæsenet, har patienternes forhold til religiøsitet udviklet sig.
– Da jeg begyndte som hospitalspræst i 2004, kunne det til tider føles som om, at der var et skel mellem at være religiøs – eller ikke. Nu møder vi en større åbenhed over for åndelig-hed. Folk er nysgerrige og har lyst til at have en samtale med en præst, selvom ståstedet kan være forskelligt, fortæller Trine.
Et rum for ro og refleksion
Ud over, at hospitalets kirke som nævnt bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger, er kirken et helle for mange på Hvidovre Hospital i løbet af døgnet. Og i december er kirkens juletræ, som frivillige har klippet julepynt til og pyntet, et tilløbsstykke.
– Vi oplever, at folk bruger kirken som et rum til nærvær. I en periode var kirken låst om natten, pga. tyveri, men man kunne ringe til vægteren, hvis man gerne ville ind. Det viste sig, at der var et stort behov for besøg, og vi var glade, da der blev åbnet igen, slutter Marianne.
