DI’s valgbus rullede ind i Hvidovre
Fra elektriske lastbiler til manglende cykelstier: Sådan samarbejder kommuner og virksomheder om fremtidens udfordringer
KV 2025: Dansk Industri har de seneste par uger besøgt 70 virksomheder i 37 kommuner med deres valgbusser.
Hver bus har været fyldt med lokale kandidater, virksomhedsledere og journalister, som sammen besøger virksomheder, netværker, laver presseinterviews og tager livtag med aktuelle kommunalpolitiske emner.
I år var der primært fokus på hvordan kommuner og virksomheder i fællesskab kan bane vejen for, at flere unge kommer godt gennem skole, uddannelse og videre ud i arbejdslivet.
I torsdag var turen så kommet til Hvidovre, hvor Lantmännen Schulstad og Lakrids by Bülow var på besøgslisten. Hos Schulstad blev der talt mest om transport og herunder at alle lastvognene nu er elektriske. Hos Lakrids by Bülow var der rundvisning i produktionen og en længere snak om ansattes alder, nationalitet, sprog m.v. Der er ansat medarbejdere fra 20 forskellige nationer.
De emner der blev berørt, var primært emner, som kommunen på en eller anden måde har en rolle i. Det svært at komme ti Avedøre Holme udenfor normal arbejdstid, hvis man ikke har en bil. Her efterlyses flere busser. Da mange cykler på arbejdet var der også stor interesse for at få etableret cykelstier – måske ved at omdanne nogle af fortovene til cykelstier. Mange medarbejdere føler sig i øvrigt ikke når de går eller cykler på Avedøre Holme.
I disse klimatider var det naturligt også at tage omstilling fra fossilt brændstof til vedvarende energi. Det vil man faktisk gerne, men der er ikke strøm nok på Avedøre Holme. Et problem der også gjorde sig gældende da Schulstad skulle omlægge til el-lastvogne. Det fandt man dog en løsning på ved at indgå et samarbejde med Keolis, som lader el-busser på nabogrunden. Schulstad kører om natten og kan op om dagen, mens Keolis kører om dagen og kan derfor lade op om natten.
red
