Er Hvidovre Kommune nu blevet historieløs?
Sådan spørger en læser:
DEBAT: Er Hvidovre kommune – med den nye kommunalbestyrelse – mon nu så fattig og historieløs, at der ikke længere lægges krans ved den lokale mindesten for de faldne i 2. verdenskrig, hvor mange mistede livet, – også modstandsfolk i Hvidovre?
FAKTA:
Oprindelig stod mindestenen foran det gamle bibliotek, men i forbindelse med opførelsen af Medborgerhuset blev den flyttet og gemt lidt af vejen. mellem Medborgerhuset og Rådhuset. I forbindelse med 50-året for befrielsen blev stenen flyttet til sin nuværende placering foran Rytterskolen ved Hvidovre kirke.
Mindestenen er sat i 1948 for dem fra Hvidovre, der døde i forbindelse med modstandskampen under den anden verdenskrig. Enten i direkte kamp, under flugt, i fangelejr eller som resultat af et ophold i fange- eller koncentrationslejr.
red
