ET GODT SKRIDT
- men vi kan tage flere, skriver JONAS BREINDAHL
LÆSERDEBAT: Det er positivt, at hele kommunalbestyrelsen igen står bag budgettet for 2026-2029. Når vi samarbejder bredt, kan vi skabe tryghed og stabilitet for borgere og ansatte i Hvidovre Kommune.
Der er meget at glæde sig over i aftalen.
Vi glæder os især over: Løfte lærere og pædagoger med bedre løn og for at fastholde vores dygtige medarbejdere
Styrker hjemmehjælperes arbejdsvilkår, så de får mere tid til nærvær og faglig skøn Investere i at vedlige vores bygninger og fællesområder
Det er vigtige skridt for at sikre både kvalitet og trivsel i vores velfærd.
Men Hvidovre skal turde mere. Radikale Venstre vil sikre at mindst én af vores folkeskoler får etableret et pædagogisk skolekøkken, der kan levere sund og nærende skolemad uden brugerbetaling. Skolemad styrker både sundhed, læring og sammenhold - og er en investering i fremtidens Hvidovre!
Budgetaftalen viser, at vi kan finde fælles løsninger. Radikale Venstre vil deltage aktivt i at bidrage konstruktivt til samarbejdet, og samtidig insistere på at sætte nye ambitioner for Hvidovres fremtid.
Jonas Breindahl,
spidskandidat for Radikale Venstre til kommunalvalget
