Færre indbrud i hovedstadsområdet
– men Hvidovre går mod strømmen
NYHEDER: Mens flere kommuner i hovedstadsområdet har formået at vende den negative udvikling i antallet af indbrud, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at Hvidovre desværre går den modsatte vej. I årets første kvartal er antallet af anmeldte indbrud i private hjem steget med hele 56 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Det er den største stigning i hovedstadsområdet.
Hvidovre hårdest ramt
I 1. kvartal 2026 blev der anmeldt 53 indbrud i Hvidovre, hvilket svarer til 98 indbrud pr. 100.000 indbyggere. Det er en markant stigning fra de 34 indbrud, der blev registreret i samme periode i 2025. Til sammenligning er der kommuner som Allerød og Glostrup, der har oplevet fald på henholdsvis 50 og 64 procent.
Sådan sikrer du dit hjem
Bo trygt opfordrer borgerne til at:
Sætte sikringsbeslag på vinduer, især på stue- og kælderplan.
Bruge hængelåse på skure, så tyvene ikke kan bruge haveredskaber eller stiger til at bryde ind.
Installere indbrudssikrede døre, fx med kodelås eller nøgle.
Dyrke det gode naboskab ved at koordinere ferieplaner og holde øje med mistænkelig aktivitet.
På landsplan er antallet af indbrud steget med 6 procent i årets første kvartal.
red
