Farvel efter 17 år som formand

NAVNE: Når Hvidovre Vindmøllelaug i morgen torsdag den 24. april kl. 19 holder interessentskabmøde i teatersalen i Frihedens Idrætscenter, tager man også afsked med Erik Frølund-Thomsen, en vellidt formand i laugets 17-årige historie.
Frølund-Thomsen, der er 85 år, har selv bebudet sin afsked, og afløses sandsynligvis af Ulla Thomsen på formandsposten. Erik Christiansen og Gert Højgaard er på valg, og modtager genvalg. Som nyt bestyrelsesmedlem indstiller bestyrelsen suppleanten Bjarne Højer Møller.
Suppleanten Merete Norre har ikke ønsket genvalg, mens Jens Bak og Lillian Enager modtager genvalg som interne revisorer, og det samme gør suppleanten Birthe Gärtner.
Foto: Erik Frølund-Thomsen stopper som formand.