Fastelavn for alle i Strandmarkskirken

Fastelavn for alle i Strandmarkskirken

- og børnevenlig fastelavnsgudstjeneste

ARRANGEMENT:  På lørdag den 14. februar kl. 13 inviterer Strandmarkskirken til børnevenlig fastelavnsgudstjeneste sammen med Antje præst, Helle organist og Anne Dorthe, som koordinerer det hele.

Efterfølgende skal man slå katten af tønden sammen med De grønne Pigespejdere, som også vil synge for på en af sangene under gudstjenesten. Der er fastelavnsboller og saftevand til alle - og selvfølgelig præmier til kattedronning, kattekonge og de to bedst udklædte.

– Tag endelig dit flotte kostume på, familien og vennerne i hånden og mød op. Hvis I gerne vil gå direkte fra Butikscentrets fastelavn til vores, må I gerne tage madpakke med og spise hos os fra kl. 12. Vi har et ledigt lokale, som I kan være i, så bare mød op. Vi glæder os til at se mange til en festlig stund i Strandmarkskirken, siger Anne Dorthe Sunke fra kirken.

 

 

red
menu
menu