Finaleplads sikret efter suveræn semifinalesejr
Kvinderne skal nu spille EM-finale mod Odense
ISHOCKEY: Det er efterhånden blevet en fast tradition, at holdet spiller sig i DM-finalen i kvindernes række – og i år er ingen undtagelse.
Finalebilletten blev sikret med to overbevisende sejre over Silkeborg i semifinalen. Første opgør i Jylland blev vundet sikkert med 6-0, og på hjemmebane blev arbejdet fuldendt med endnu en storsejr.
Allerede efter 40 sekunder åbnede Julie Funch Østergaard scoringen, og herefter fulgte Line Sofie Ernst og Klara Holm op, så der stod 3-0 ved første pause.
I anden periode fortsatte dominansen, hvor yderligere fire scoringer satte kampen helt på plads. Med fem minutter tilbage af opgøret lukkede Josephine Sørensen kampen til slutresultatet 9-0.
Dermed blev finalebilletten sikret på overbevisende vis, og endnu en DM-finale venter – denne gang mod Odense, tid og sted er stadig ikke planlagt for de to finaler.
spo