Flytter ud i naturen - og klager bagefter
Trist at nye beboere klager over ”støj fra naturen” i Quarkcentret ved Avedøresletten
NYHEDER: Efter der er tilladt boligbyggeri i naturområdet mellem Avedørelejren og Vestvolden, er der opstået en kedelig situation for Quarkcentret, det frodige naturcenter med bl.a. dyr og planter, som mange skolebørn og familier frekventere, og høster spændende indtryk fra.
Der er sket det triste, at der fra de ”nye” beboere i nabolaget, er kommet flere klager over bl.a. ”støjgener” fra Quarkcentrets daglige virke.
Så rejs væk!
En ældre Hvidovreborger, der holder af at komme i centret, Arvid Petersen, er rystet over denne udvikling:
– De nye beboere er jo kommet langt senere til området end Quarkcenteret, de er flyttet til Avedøre til naturen fra trafikken i byen, og når de så har bosat sig, begynder de med horrible klager over naturen, eksempelvis med at ”fårene lugter” og ”hanen galer” og der er ”larm fra børne- og familieaktiviteter” på centret, fortæller Arvid Petersen.
– Quarkcentret er et fantastisk åndehul i Hvidovre, og hvis de forholdsvis nye naboer ikke kan tåle lugten fra naturen, må de bare finde et andet sted at slå sig ned.
m
