Fritid med kvalitet og godt selskab

Fritid med kvalitet og godt selskab

Hvidovre Aftenskole inviterer til nye efterårshold

SUNDHED: Fra tirsdag den 3. juni åbner tilmeldingen til Hvidovre Aftenskoles spændende efterårshold.

Hvidovre Aftenskole, det tidligere AOF Hvidovre, tilbyder et bredt udvalg af kurser, foredrag og ture, der henvender sig til voksne i alle aldre.

Uanset om man er interesseret i litteraturdebat, slægtsforskning, sprog og musik, eller kreativ fritid, er der noget for enhver smag.

For dem, der søger fysisk aktivitet, er der også rig mulighed for at finde noget, der passer. Yoga og motion, graviditet og fødsel, hensyntagende motion, vandgymnastik og varmtvandstræning er blot nogle af de mange muligheder.

- Hvidovre Aftenskole sætter en ære i at have engagerede undervisere, der er fagfolk og ofte faguddannede. De brænder for at dele deres viden og kunnen i et hyggeligt samvær med kursisterne.

Det trykte katalog vil blive husstandsomdelt i august, men allerede fra 25. juni kan du finde det på bibliotekerne. For mere information og tilmelding, klan man besøge hjemmesiden hvidovreaftenskole.dk –

Skoleleder Connie Wilhjelm glæder sig til at byde både nye og gamle kursister velkommen til en efterårssæson fyldt med læring, fællesskab og kvalitetstid.

red
menu
menu