GÅR TUREN TIL SKAMPLETTEN?

POVL ERLING MATHIASEN om tunnelen til Bakkeskoven:
LÆSERDEBAT: Borgmesteren kan fortælle til nye borgere i Hvidovre Kommune, hvor langsomt det kan gå med kommunalt ingenting og ekstern rådgivning.
Borgmesteren overtog SKAMPLETTEN efter socialdemokraten Helle Adelborg, og man må medgive, at efter vores nuværende borgmester Anders Wolf Andresen fik overdraget borgmesterkæden skete der trods alt noget: Der blev flyttet to læs jord i 2023.
Hvidovre Kommune mangler dog at få ryddet en tunnel på 50 meter og udlagt en bund som er til at færdes på, så der langt om længe vil være fri adgang til BAKKESKOVEN.
Brøndby Kommune vil gerne hjælpe, men indtil videre prøver Hvidovre Kommune selv, med hjælp fra ekstern rådgivning.
Projekt SKAMPLETTEN har været i gang i mere end fem år.
Venlig hilsen
Povl Erling Mathiasen