GRAFFITI FJERNET PÅ STRANDEN
Svar fra centerchef KENNI BJØRN NIELSEN:
LÆSERDEBAT: Den 29. april fik vi en anmeldelse om graffiti på Hvidovre Strand. Det er dejligt, når borgerne på den måde hjælper med at gøre os opmærksomme på den slags. Tak for det.
Som kommune har vi ansvar for at sikre et trygt, velholdt og indbydende bymiljø, og derfor var en af vores medarbejdere i samme uge forbi stranden for at fjerne graffitien. Husk at du med ”giv et praj” appen på din telefon eller på hvidovre.dk/givetpraj altid kan give os et tip, hvis du ser graffiti eller møder andet i byen, som ikke er, som det skal være.
Venlig hilsen
Kenni Bjørn Nielsen
Centerchef for Trafik og Ejendomme
