HAR FUNDET EN GOD LØSNING
CHRISTEL DAMGAARD med svar på læserbrev om hjemmehjælp og robotstøvsugere
LÆSERDEBAT: Kære Birthe Mingon, Tak for dit engagement i hjemmeplejen i Hvidovre - det er vigtigt, at vi har en åben og nuanceret samtale om den hjælp, vores ældre borgere modtager.
Som du selv nævner, har vi været i dialog om en borgers sag, som der nu er fundet en god løsning på. Jeg er glad for, at vi havde en god snak, og at der hurtigt blev fundet en løsning, der fungerer for den pågældende borger - det er jo netop dét, vi alle arbejder for.
Vi vil fortsat gerne opfordre til, at man kontakter visitationen direkte, hvis man oplever, at en borger ikke får den hjælp, der er behov for. Så kan vi undersøge sagen med det samme og sikre den rette støtte. Man kan kontakte visitationen på telefon 36 39 28 80 eller på mail visitationen@hvidovre.dk.
Til sidst vil jeg gerne tilslutte mig din opfordring om at deltage i kaffemødet den 1. september kl. 16-18 i Risbjerggaard, som Bruger- og Pårørenderådet for Hjemmeplejen arrangerer. Det bliver en god mulighed for at mødes og tale sammen om, hvordan vi kan udvikle og styrke hjemmehjælpen i Hvidovre.
Venlig hilsen
Christel Damgaard,
Centerchef for Sundhed og Æaldre i Hvidovre Kommune
