HBC i DM finalen
Badmintonklubben er for alvor tilbage i toppen af dansk badminton
Badminton: Med finalen har Hvidovre Badminton Club for alvor markeret, at klubben er tilbage i toppen af dansk badminton efter oprykningen til Badmintonligaen for få år siden.
Nu venter de forsvarende mestre fra Vendsyssel Badminton Klub i DM-finalen. En sejr vil ikke blot være en stor triumf her og nu – det vil også være historisk.
HBC kan nemlig vinde sit fjerde danske holdmesterskab. De tidligere titler blev sikret i 1980, 2001 og senest i 2006. Dermed er der mulighed for at bryde en næsten 20 år lang titeltørke.
Finale på Frederiksberg
Finalen spilles tirsdag den 14. april klokken 18 i Frederiksberg Hallerne.
Interesserede tilskuere kan købe billetter via Ticketmaster til det, der tegner til at blive en historisk aften for Hvidovre-klubben.
spo
