Hun tog springet fra selvstændig til sosu
NAVNE: Som 48-årig valgte Anita at uddanne sig til social- og sundhedsassistent. Turen tilbage på skolebænken og ud til fast job på plejehjem var ”meget federe”, end hun nogensinde havde forestillet sig.
I 10 år har hun haft sin egen webshop med franske loppefund og vintage-maling. Enkelte vikarjobs i ældreplejen i forskellige kommuner gav lidt ekstra i kassen til sommerferie og skiferie, indtil en tanke en dag slog ned i hende:
Jeg tror, jeg kan noget mere – og jeg VIL noget mere! Jeg havde jo arbejdet som ufaglært i mange år, så jeg bestemte mig for at søge ind på uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Men på SOSU-skolen opfordrede de mig med det samme til at starte på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Det mente de åbenbart, at jeg var god nok til – og det viste sig jo også at være det helt rigtige, smiler Anita.
I dag har hun fast job som social- og sundhedsassistent på Plejehjemmet Strandmarkshave, og hun ser tilbage tiden på SOSU-skolen med stor glæde.
Succes-oplevelser
– Det tog to år og ni måneder, og det var hårdt at skulle lave lektier i fritiden, men det var virkelig nogle dejlige år, fortæller hun.
– Det bedste var at være inde på skolen sammen med de andre studerende og at mærke den store tillid, kollegerne havde til mig, når jeg var ude i praktik. Måske spillede min alder ind dér. Der var bare den ene succes-oplevelse efter den anden, og jeg blev bekræftet i, at ”dét her, det kan jeg godt”. ..
Sidste gang læsning og lektier var en del af Anitas hverdag, var da hun gik i folkeskolen.
Og det var ikke lige mig. Jeg tror, jeg var lidt sådan én, der ikke kunne sidde stille. Men det er anderledes nu, hvor jeg er voksen, og undervisning i dag er jo også noget andet end dengang i 1980’erne. Jeg har været meget glad for de lærere, jeg har haft på SOSU-skolen. Og hvem havde troet, at jeg skulle komme hjem og fortælle, at jeg havde fået et 12-tal?, griner hun og svarer: – Aller mindst mig selv!
Lektier som familieaktivitet
Anitas børn gik i gymnasiet, da hun startede på SOSU-skolen, og kort efter begyndte hendes samlever også på en ny uddannelse. Så lektielæsning blev en form for familie-aktivitet.
Børnene syntes først, at det var lidt skørt. De drillede os med, at vi havde en midtlivskrise, men efterhånden fik de et andet blik på det. De syntes faktisk, at vi var lidt seje.
I årene med mor og far tilbage ”i skole” var der måske ikke råd til nye sko eller en dyr ferie, men Anita husker ikke, at familien manglede noget.
– Vi sad ikke så hårdt i det økonomisk, og så var det jo bare et spørgsmål om at prioritere. Vi vidste jo også, at det kun ville vare nogle år, og så ville privatøkonomien se normal ud igen, siger hun.
SOSU-uddannelsen er en fuldtidsuddannelse, og Anita havde ikke arbejde ved siden af. Webshoppen passede hun dog fortsat, men slet ikke på fuldt blus som tidligere.
Nogle af de unge på uddannelsen havde arbejde ved siden af, men det havde jeg bare ikke overskud til. Og i praktikperioderne er der jo reelt tale om, at man har en 37 timers arbejdsuge, forklarer hun.
Godt at tage springet
Da Anita var færdiguddannet social- og sundhedsassistent i 2021, søgte hun job på Plejehjemmet Strandmarkshave. Hun havde tidligere arbejdet som vikar i ældreplejen i Hvidovre Kommune.
– Dengang tænkte jeg: Det er et godt sted at starte, og så kan jeg altid søge videre herfra. Men jeg er her stadig. Det er jo et dejligt sted med gode kolleger og rare mennesker, og nogle opgaver, som jeg virkelig er glad for. Og jeg er bare så glad for, at jeg sprang ud i at tage den uddannelse...
Overvejer du ligesom Anita at gå i gang med en sosu-uddannelse som voksen, kan man kontakte uddannelsesgruppen i Center for Sundhed og Ældre i Hvidovre Kommune. Man kan også se mere på kommunens hjemmeside hvidovre.dk/om-kommunen/job/sosu-elev
I Hvidovre Kommune får alle elever over 25 år, der uddanner sig til social- og sundhedsassistent, en løn på 25.000 kr. om måneden.
Foto: Anita har nu job på Plejehjemmet Strandmarkshave.