HVAD ER DER AT FEJRE?
KAREN LINDBÆK om Avedøre biblioteks jubilæum
LÆSERDEBAT: Avedøre bibliotek inviterer til fest og farver i anledning af jubilæum.
Hvad er der at fejre, et tilsyneladende fint lokale med mange muligheder. Er der liv, jo vi er nogle få voksne og et par børn den eftermiddag.
Jeg har været med hele vejen, fra dengang vi cyklede ned til Strandmarksvej, over hjørnet ved Storehus til det nuværende på den tidligere Enghøjskole.
Vi var mange, der syntes, at flytningen var en forkert beslutning, men der blev ikke lyttet.
Bøger og personale kan flyttes til nye lokaler længere oppe ad vejen, men den særlige ånd fra det gamle bibliotek flyttede desværre ikke med.
Risbjerggaard har det samme problem, vi vil gerne bruge huset, men det ligger som en mastodont og signalerer, bliv væk.
Venlig hilsen
Karen Lindbæk
Avedøre
