Hvad så nu?

Hvad så nu?

Ugens kommentar af Niels Erik Madsen

KOMMENTAR: Ovenpå den meget vellykkede Bymidte- og fællesskabsfest bliver det ganske spændende at se hvad kommunalbestyrelsen finder frem til – og hvem man foretrækker – af de 12 ansøgere til ny forpagtning af den fra starten noget maltrakterede restaurant ”Gaarden” i Kulturhus Risbjerggaard?

Forhåbentlig fraviger man det tidligere bystyres drømme om en supergastronomisk restaurant efter det koncept chef Claus Meyer dengang fik fin betaling for at opstille, - nok efter visse kommunale forhåbninger?

Modsat ønsker man næppe heller en omdannelse til et nyt kommunalt beskæftigelsesprojekt som f.eks. cafeen på Hovedbiblioteket- Men det er vigtigt – og naturligt – at ny restauratør giver accept på, at man – ud over restaurationsgæster – også vil kunne betjene og servicere brugerne, foreningerne og institutioner og alle dem der benytter Risbjerggaards sale og står for mange arrangementer.

Måske skulle man kaste et blik på Frihedens Idrætscenter, hvor restaurant ”Halvleg” i en lang årrække har haft et godt forhold til brugerne, med respekt for at det ”skal løbe rundt” begge steder.

Apropos større lokale arrangementer, har mage begrædt den kommunale aflivning af Hvidovre Kulturråd. Men man vel nok erkende, at dette råd var lidt for politisk og faktisk kun baseret på de årlige kommunale bevillinger. Kulturrådet må dog huskes for mange initiativer og alsidige arrangementer specielt i Medborgersalen

Kulturrådet er i dag erstattet på en langt større lokal overflade og baseret på frivillighed og forskelligartet foretagsomhed med mange aktører som Risbjerggaard-gruppen, RIGA og en række andre klubber og interessegrupper. Og det må man vel formode er helt i overensstemmelse med tanken om et kulturcenter som Risbjerggaard?

nem
menu
menu