HVAD SKAL VI GØRE?
Beboere i Bredalsparken spørger:
REAKTIONER: Hvidovres Avis’ redaktion har fået adskillige kommentarer og spørgsmål fra beboere i Bredalsparken. Her er nogle af dem, som vi godt kunne ønske os svar på, hvis nogen vil påtage sig ansvaret:
Hvordan kan et lille kammer på 6,5 kvm, hvor radiator står på 3, bruge mere varme end i stuen på 22,7 kvm hvor radiator også står på 3?
Er der noget galt med målerne?
Hvad bliver pengene brugt til – er det driftsudgifter til det nye firma?
Vi havde ikke isvinter i 2025, så hvorfor den større udgift? Bliver helt bange for når vi får regnskabet for 2026..
- Jeg skal efterbetale 6.000 kr. og min aconto på 1300 pr måned stiger nu med 600 kr. – til 1900 – det bliver svært at betale.
En af vores radiatorer har aldrig været tændt, men den er målt til at have brugt varme – det forstår vi ikke?
Min nabo skal efterbetale 23.000 kr. han er pensionist og kan ikke betale det – hvad gør han?
Min ven har en 10 kvm større lejlighed end min og flere radiatorer der altid er på max varme – men hun skal kun efterbetale 820 kr. jeg skal betale 7.000 kr.?
red