Hvidovre får ny indflydelse på sundhedsvæsenet – men hvordan?

SUNDHED: Fra 1. januar 2026 er Hvidovre Kommune med i et historisk skifte: Sundhedsråd Amager og Vestegnen er nu et faktum. Reformen betyder, at kommunen for første gang får direkte indflydelse på, hvordan sundhedstilbuddene organiseres – ikke kun i Hvidovre, men i hele det nye Region Østdanmark.

Men hvad betyder det konkret for borgerne, og hvordan sikrer Hvidovre, at vores stemme bliver hørt?

Hvad er Sundhedsråd Amager og Vestegnen?

Sundhedsrådet er et nyt politisk organ, der skal skabe bedre sammenhæng mellem hospitaler, kommuner og borgere. Rådet består af 19 medlemmer: 10 udpeget af Region Østdanmark og 9 af kommunerne, herunder Hvidovre. Formålet er at flytte behandling tættere på borgerne, øge forebyggelsen og udligne sociale uligheder.

Bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet

Tormod Olsen, formand for Sundhedsråd Amager og Vestegnen, står i spidsen for det nye organ, der skal skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af kommuner og region. Han understreger, at 2026 er et afgørende år, hvor grundstenene lægges for de fremtidige sundhedstilbud.

Hvor kommer rådet fysisk til at ligge?

– Rådet får ikke nogen fast lokalitet. På den måde er der ikke udgifter til nye bygninger og så videre. I udgangspunktet bliver møderne afholdt på Hvidovre Hospital, men vi har aftalt, at vi løbende tager rundt på besøg i kommunerne og relevante institutioner, siger Tormod Olsen.

Hvordan sikrer I, at de mindre kommuner som Hvidovre får lige så stor indflydelse som de større?

– Hvidovre er repræsenteret på lige vis med de andre kommuner. Det vil sige med 1 ud af 9 kommunale stemmer. Regionen er repræsenteret med 10 stemmer. Det er selvfølgelig vores klare ambition, at alle medlemmer af rådet skal bidrage til at skabe gode løsninger for borgerne på tværs af kommunegrænserne, siger formanden.

Hvilke konkrete tiltag forventer I at igangsætte i 2026, der vil gavne borgerne?

– 2026 er et forberedelsesår, hvor sundhedsrådet ikke har budget og igangsætter ting. Dog træffes der store beslutninger om organiseringen af sundhedstilbud gældende for 1. januar 2027. Det kommer til at ske store konkrete ændringer blandt andet fjerner vi brugerbetalingen på de kommunale pladser som overgår til regionen, og der kommer også til at være sygeplejersker om natten. Det ser jeg som en stor og god forbedring for borgerne, siger Tormod Olsen.

Hvordan håndterer I eventuelle uenigheder mellem kommuner og regionen?

– Vi bruger meget energi på at blive enige og finde løsninger. Skulle det i sidste ende komme til afstemning, så er der et regionalt flertal, og beslutningerne kan også flyttes helt tilbage til regionsrådet, hvor der ikke er kommunale repræsentanter. Jeg håber dog meget, at vi kan tale os til rette, så det hverken bliver regionen mod kommuner eller kommuner mod kommuner, slutter formanden.

Lokale løsninger og borgerinddragelse

Pia Mols (Hvidovrelisten) er Hvidovres valgte repræsentant i Sundhedsråd Amager og Vestegnen. Som formand for Social-, Sundheds- og Borgerserviceudvalget bringer hun lokal viden og erfaring ind i det nye samarbejde. Hun er valgt af Kommunalbestyrelsen til at varetage Hvidovres interesser i rådet.

Hvad er dine største forventninger til det nye sundhedsråd?

– Sundhedsrådet er en vigtig mulighed for at styrke det nære sundhedsvæsen og skabe bedre sammenhæng for borgerne. Med reformen får kommunerne en langt stærkere stemme, og jeg håber, at Sundhedsrådet bliver et reelt samarbejdsrum, hvor kommuner og region sammen tager ansvar for fælles løsninger. For borgerne handler det i sidste ende om, at man ikke skal opleve at falde mellem to stole, når man bliver syg. Som sygeplejerske og leder ved jeg fra min egen hverdag i sundhedsvæsenet, hvor frustrerende det er for både borgere og personale, når behandlingen ikke hænger sammen. Vi vil skal væk fra silotænkning og hen imod fælles prioriteringer, hvor patientens forløb hænger sammen fra hospital til kommune og videre til almen praksis. Det skal sundhedsrådene hjælpe med at sikre. Det er en stor omstilling, og resultaterne kommer ikke fra den ene dag til den anden – men vi har nu et langt bedre afsæt for at skabe varige forbedringer, siger Pia Mols

Hvilke lokale udfordringer i Hvidovre håber du at få løst gennem rådet?

– Jeg vil arbejde for at løse de udfordringer, vi ser i de svære overgange, som især vores ældre medborgere og folk med kronisk sygdom mærker – man skal ikke opleve usikkerhed, når man bliver udskrevet fra hospitalet og skal videre i et kommunalt forløb. Derudover har vi behov for at styrke sammenhængen for borgere med psykiske lidelser. Her skal psykiatrien, de sociale indsatser og den fysiske behandling tale langt bedre sammen. Endelig ser jeg et stort potentiale i at arbejde mere forebyggende og mere lokalt, så vi kan mindske ulighed i sundhed og sikre, at flere borgere får hjælp tidligere.

Hvordan vil du sikre, at Hvidovres borgere bliver hørt i de kommende beslutninger? Og hvordan kan Hvidovre-borgerne give deres input?

– Som repræsentant for Hvidovre vil jeg løbende bringe lokale perspektiver og konkrete erfaringer med ind i sundhedsrådet. Sundhedspolitik skal udvikles tæt på de mennesker, det handler om, og vi skal bruge dialogen med bl.a. patient- og pårørendeforeninger, Seniorrådet, Udsatterådet samt Handicap- & Psykiatrirådet aktivt. Vi skal invitere borgere med konkrete erfaringer ind i temadrøftelser, så levede erfaringer fra hverdagen bliver afsæt til at træffe kloge beslutninger. Det skal være let for borgere at gøre opmærksom på udfordringer i mødet med sundhedsvæsenet, og de kan altid henvende sig til kommunen eller til os politikere med deres oplevelser og forslag, slutter Pia Mols.

Erfarne øjne på reformen

Nicolai Kampmann, tidligere regionsrådsmedlem for socialdemokratiet, har fulgt sundhedsreformen tæt og ser nu frem til, at de nye strukturer tages i brug. Han understreger vigtigheden af tillid og samarbejde på tværs af kommunegrænser.

Er du som tidligere regionsrådmedlem med til at opbygge det nye sekretariat og forberede tiltag?

– Nej, det er vi ikke. 2026 fungerer som et overgangsår – vi er stadig medlemmer af Region Hovedstaden og varetager driften. De valgte politikere og administrationen bruger disse måneder på at få opgaverne og rollerne til ”at sætte sig” til de formelt er beslutningsdrivende fra og med 1/1 2027.

Hvordan ser du på, at Hvidovre ikke har valgt borgmesteren som repræsentant i sundhedsrådet?

– Jeg kender ikke den valgte repræsentant (Pia Mols), men jeg er sikker på, at hun vil gøre alt for at pleje Hvidovres interesser bedst muligt. Flere af vores nabokommuner har valgt, at borgmesteren er repræsentanten for deres kommune. Det er vigtigt, at kommune-repræsentanten har et solidt mandat bag sig (fra byrådet) og formår at skabe relationer på tværs af partiskel og kommunegrænser, samt etablere et tillidsfuldt forhold til de regionale medlemmer, som jeg er sikker på kun vil Sundhedsråd Amager-Vestegnen det bedste, siger Kampmann.

Hvad er dine største bekymringer eller håb for det nye samarbejde?

– Min største bekymring er, at de politiske valgte formår ægte at samarbejde. Det er et utroligt vigtigt organ for alle implicerede kommuner, og man skal træffe fælles beslutninger for alle borgere i de 9 kommuner. Det kræver synlighed, involvering og et tillidsfuldt samarbejde med både de ansatte og de mange interesseorganisationer, der er en del af vores sundhedsvæsen. Mit håb er, at man viser de regionalt valgte politikere tillid. Jeg kender flere af dem, og formandskabet (Tormod Olsen og Sofie de Bretteville) har hjertet på rette sted.

Hvordan kan borgerne i Hvidovre følge med i og påvirke sundhedsrådets arbejde?

– Det bliver dels Pia Mols – bakket op af kommunens administration – at orientere om, og så forventer jeg også, at Sundhedsrådet får en egentlig hjemmeside (måske også en SoMe-profil). Driftsmæssigt bliver Amager Hvidovre Hospital omdrejningspunkt, så jeg ser frem til – lige som alle andre borgere i kommunen – at høre nærmere. Også om hvordan Sundhedsrådet vil række ud og inddrage os borgere, slutter Nicolai Kampmann.

Hvad sker der nu?

2026 er et forberedelsesår, hvor sundhedsrådet træffer beslutninger om organiseringen af sundhedstilbud fra 2027.

Hvidovre Kommune skal senest 1. april 2026 beslutte, om kommunen ønsker at indgå horisontale samarbejdsaftaler med regionen om drift af opgaver.

Borgerne opfordres til at følge med og give deres input via kommunen eller sundhedsrådets kommende kanaler.