HVORFOR ER VI IKKE BLEVET SPURGT?

Lokalhistoriske Selskab forundret omkring vejnavneforslaget:
LÆSERDEBAT: Det var en overraskelse for Hvidovre Lokalhistoriske Selskab at læse i Hvidovre Avis den 7.5, at der havde været en sag til upolitisk behandling med at finde vejnavne for at mindes og hædre to afdøde borgmestre.
Det undrer os såre, at forvaltningen i en vejnavn sag ikke har søgt rådgivning hverken hos Forstadsmuseet eller HLS, der vel må siges at have et indgående kendskab til personalhistorien vedr. de to afdøde borgmestre og hertil vel nok et større lokalhistorisk kendskab end forvaltningen må formodes at have. Senest er Forstadsmuseet blevet taget med på råd, da man skulle navngive Svend Aagesens Alle.
Vi har set, at Trebbien har standset sagen og begæret den i kommunalbestyrelsen. Vi kan desværre ikke af referatet læse med hvilken begrundelse, det er sket. Vi kan håbe, at det er for at få rådgivning i sagen fra Forstadsmuseet og HLS, inden der træffes beslutning.
Med venlig hilsen
Anders Aalund,
Fmd. Hvidovre
Lokalhistoriske Selskab