I praktik hos borgmesteren

I praktik hos borgmesteren

Indlæg fra Asta Benzon Storm fra Præstemoseskolen, der var i borgmester­praktik i sidste uge

SKOLEPRAKTIK: Jeg hedder Asta og kommer fra Præstemoseskolen og i den seneste uge har jeg været i borgmester-praktik hos Hvidovres borgmester Anders. Jeg synes, at det har været en virkelig spændende uge, som har givet et godt indblik i, hvad det er, der foregår på et borgmesterkontor, og hvad de forskellige ansatte laver.

Jeg har fået lov til at være med til mange forskellige slags møder, både med Anders og uden. Jeg fik blandt andet lov til at lytte med til et møde i det fælles ungdomsråd. Jeg synes, det var virkelig fedt at se så mange unge, der også var interesseret i politik og at se dem blive taget seriøst af nogle søde voksne. Det betyder virkelig meget for mig, at de unges stemmer bliver hørt og taget seriøst.

Så var jeg også så heldig at komme med på en busrundtur i Avedøre sammen med Anders og en masse mennesker fra forskellige byer i Europa for at lære mere om fjernvarme og energifælleskaber i Avedøre.

Så var jeg også med til jubilæumsfejring på rådhuset. For fire jubilarer, der har arbejdet i Hvidovre Kommune i 25 år. Så var vi også på rundtur på Børnecenter Hvidborg, hvor vi blev vist rundt af forstanderen og en af de børn, der bor på Hvidborg. Det var et meget hyggeligt sted med god plads.

Alt i alt har det været en virkelig god uge, og det kan klart anbefales, hvis man er politisk interesseret.

 

 

Asta Benzon Storm
menu
menu