Ingen adgang for Valbyborgere!
Fortovet er nu en ”sne-bjergbestigning”!
VINTER: Det er ikke hver dag, at en simpel gåtur til Hvidovre bliver til en ekspedition op ad et ”bjerg”. Men det er præcis, hvad der mødte Valbyborgeren Finn Olsen, der forleden forsøgte at gå på fortovet på Landlystvej til Hvidovre.
Ud for Rigspolitiets bygning var der nemlig ryddet sne– eller rettere: de havde samlet den i en imponerende bunke midt på fortovet.
– Man skulle tro, at når man rydder sne, så gør man det for at folk kan komme frem – ikke for at skabe Hvidovres næsthøjeste sne-bakke!, siger Finn Olsen.
Kreativ sne-håndtering eller overset detalje?
Det er ikke klart, om det var en bevidst test af borgernes evne til at klatre, eller om det bare var en logistisk udfordring for rigspolitiet. Men én ting er sikkert: Fortovet er nu midlertidigt omdannet til et ”kom-ikke-forbi-her-uden-snesko”-område.
– Jeg har set meget i mit liv, men at man rydder sne ved at blokere fortovet, det er nyt, siger Finn Olsen, der endte med at gå ud på cykelstien.
Indtil videre må Valbyborgere, der har planer i Hvidovre, enten forcerer snebunker for at komme over på den anden side af vejen, gå på cykelstien eller bare vente på, at sneen smelter. Eller måske er det hele en snedig plan for at få os til at bevæge os mere?
red
