INGEN HAR MÅLT STØJEN I VIRKELIGHEDEN

LÆSERDEBAT: Jeg har i flere måneder forsøgt at få klarhed over, hvorvidt de støjniveauer og partikelforurening, som vi udsættes for fra E20, overholder de sundhedsmæssige grænseværdier. Svaret er slående: Ingen ved det. For ingen har målt det.

Jeg har anmodet om aktindsigt hos Vejdirektoratet, Hvidovre Kommune, Miljøstyrelsen og endda Rigsrevisionen. De skriftlige svar afslører et system, hvor milliarder af kroner bruges på støjsikring – baseret udelukkende på teoretiske computerberegninger. Ikke på målinger. Ikke på fakta. Men på det, Vejdirektoratet kalder ”støjberegninger” via Nord2000-modellen, som Hvidovre Kommune blindt stoler på, selvom de ikke selv har nogen data.

I et helt nyt svar til mig bekræfter Vejdirektoratet sort på hvidt det absurde i systemet: De måler kun støj som et teoretisk årsgennemsnit (Lden). De indrømmer direkte, at de voldsomme og akutte støjspidser (LAmax), som ødelægger vores nattesøvn, overhovedet ikke indgår i vurderingen. Samtidig slår de fast, at der reelt ikke gælder nogen faste grænseværdier for, hvor meget fremtidig trafik må støje ved vores boliger. Det er med andre ord et system uden et juridisk loft, som vi ikke engang kan klage over.

Hvidovre Kommune understreger, at fysiske målinger ikke er nødvendige, fordi de ville være ”stikprøver” – som om vores sundhed kan afgøres ved gæt. Miljøstyrelsen meddeler, at de hverken fører tilsyn med modellerne eller med kommunernes håndtering av vejene. Og Rigsrevisionen har nu videregivet min dokumentation til undersøgelse, men understreger, at det kun er Statsrevisorerne, der kan iværksætte en konkret handling.

Det er en kæde af ansvarsfraskrivelse. Ingen myndighed føler sig forpligtet til at verificere, om vi i Hvidovre lever under sundhedsskadelige forhold. Selvom jeg har foreslået en lavere hastighedsgrænse som et hurtigt og effektivt redskab, afviser Vejdirektoratet dette blankt for E20 gennem Hvidovre. De vil hellere vente på udbygningen af Amagermotorvejen, hvor effekten af de kommende støjskærme igen udelukkende skal vurderes ud fra de samme teoretiske skrivebordsmodeller.

Ifølge Verdenssundheds-organisationen (WHO) kan langvarig udsættelse for trafikstøj over 55 dB medmedføre hjerte-kar-sygdomme, søvnforstyrrelser og stress. Partikelforurening fra vejtrafik er forbundet med luftvejs- og kræftsygdomme. Hvis modellerne er forkerte, har vi måske boet i sundhedsfarlige omgivelser i årevis – uden at nogen har reageret.

Jeg har spurgt mig selv: Hvordan kan det være, at så vidtrækkende beslutninger om vores sundhed og livskvalitet træffes på dette usikre grundlag? Hvorfor er der ingen, der kræver dokumentation? Hvorfor er der ingen, der tager ansvar?

Derfor opfordrer jeg nu:

Vejdirektoratet til øjeblikkeligt at iværksætte fysiske støjmålinger langs E20 i Hvidovre, så vi får kortlagt de reelle støjspidser frem for kun at læne sig op ad teoretiske årsgennemsnit.

Hvidovre Kommune til at kræve dokumentation for de faktiske støjniveauer, inden der træffes beslutninger om nye vejprojekter eller boligbyggeri. Blind tillid til statens modeller er ikke god nok, når det handler om borgernes sundhed.

Miljøstyrelsen til at etablere tilsyn med nøjagtigheden af de beregningsmodeller, der anvendes til støjkortlægning. Hvis modellerne er unøjagtige, kan det have alvorlige konsekvenser for os alle.

Transportministeriet til at redegøre for, hvordan det kan forsvares at administrere efter regler, hvor der ikke findes faste grænseværdier for vejstøj ved eksisterende boliger, og hvor skatteborgernes penge bruges på løsninger, der bygger på uverificerede data.

Det her handler ikke kun om støj. Det handler om, hvordan vores sundhed forvaltes – eller manglende forvaltes – af de myndigheder, der skal passe på os. Jeg håber, at andre borgere i Hvidovre vil stille de samme spørgsmål og kræve svar. For vi fortjener at vide, om vi lever under sundhedsskadelige forhold. Og vi fortjener, at der handles på et solidt, dokumenteret grundlag.

Med bekymrede hilsner,
En borger i Hvidovre